Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
lige. Seiv Fagel, der ellers var en oprigiig Yen af Danmark og ikke yn
dede Beaningen, vilde nu gaa imod, at der gaves Suhsidier til den danske
Flaade 1.
Den 19. Marts havde Just Høg sin første Konference med de Depu
terede for de sekrete Sager. Beaningen, der førte Ordet paa de Depute
redes Vegne, talte udførligt om det nødvendige i, at de to Slater stod i
godt Forhold til hinanden, og udtatte sin Glæde over, at Kongen af Dan
mark havde givet Høg Instruks og Fuldmagt til at stutte en Alliance.
Han forestog at lægge Brusselerprojektet til Grand. Alliancen kunde
derefter sluttes aden altfor store pekuniære Byrder for Nederlandene og
uden at Kongen blev indviklel i Krigen, medmindre det blev en alminde
tig Krig til Lands og til Vands. Sagen kunde tettest ordnes, naar Kon
gen vilde nojes med ai tiltræde og forstærke det Forbund, som de paa
det nærmesie havde i Stand med Hertugerne af Celle og Wotfenbultel.
Disse skulde mod visse Subsidier, der skulde udredes af Kejseren, Spanien
og Nederlandene med en Tredjedel hver, opstille en Hær paa 13,000 Md.
Danmark skulde hertil føje 5000 Md. Fodfolk mod iilsvarende Subsidier
af de 3 Magler. Generalstaterne vilde, foruden al betale deres Del af
Subsidierne, give Afkald paa de Fordringer, de kunde gøre for de 6000
Md., som Danmark i Følge de celdre Traktaler burde have stillet i 2 Aar,
hvilkei beløb sig Hl en betydelig Sum.
Just Høg udialte sin store Forundring over, at man nu øjensynlig
vilde have en helt ny Traktat, da Kongen jo dog ikke alene havde været
villig til at ratificere den afsluttede Traktat, men ogsaa til at mildne det i
den, som efter Generalstaternes Mening var for haardl. Brusselerprojek
tet havde Høg nok hørt Tale om, men han kendte det ikke, og han var
aldeles ikke instrueret om det. At lægge del til Grund vilde derfor for
hale Forhandlingerne meget, hvorfor han bad dem gaa ud fra Traktaten
10. Maj 1673 som Grundlag. Han vilde forpligte sig til al skaffe saa
danne Forandringer i den, at de ikke kunde ønske sig mere. Efter at
have raadslaaet indbyrdes, erklærede de Deputerede, at det var General
staterne umuligt at præstere det, som var lovet i Traktaten af 10. Maj;
den var ogsaa i ftere Punkter utydelig. Efter Meddelelser fra Wercken
dam i København mente de ogsaa at vide, at den danske Konge egentlig
var vel tilfreds med Brusselerprojektet. Havde Høg ikke endnu faaet
Fuldmagt til al forhandle paa Grundlag af det, fik han det sikkert snart.
De vilde snarest tilstille ham Udkast til Traktaten 2.
Det kom dog til at trække længe ud. Grunden dertil var væsentlig,
at Generalstaterne ikke kunde faa Kejseren til at udrede den ene Tredje
del af Subsidierne. Først den 11. Maj holdtes en ny Konference. De
nederlandske Deputerede overgav heri et Traktatudkasl af følgende Ind
1 Høgs Rei. 12/i, 19/i, ’«/*, 2SG, 9/s 1674 (Nederl. B)
1674 (Nederl. B).
2 Høgs Rei. 20/s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
