Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
1674. 30. Juni/10. Juli.
Nr. 26.
Ugere Traktater, gik han ud fra, at de 11 førsle Arlikler i den med
Werckendam og Beaumont sluitede Traktat ogsaa skulde forblive i Kraft,
særlig da Werckendam altid havde erklæret, at hvis Danmark blev an
grebet, vilde Generalstalerne understøtte det med al deres Magt, aden
Vederlag, medens Danmark kun skulde understøtte dem mod Subsidier.
Generalstalerne havde ingen Rei til at krceve de 6000 Md. efier de ældre
Traktater, da de seiv ikke havde overholdt de tidligere Traktater hverken
med Hensgn til Subsidierne, Arbitragesagen eller de guineiske Stridig
heder. Der skulde derfor i Traktaten optages en udtrgkkelig Opgivelse
af dette Krav. Subsidierne i Fredstid maatte forhøjes til 20,000 Rdlr.
om Maaneden, i det mindste til 16,000 Rdlr. Generalstalerne og deres
Allierede skulde forpligte sig Ul al understøtte Kongen med al deres
Magt, hvis han blev angrebet. I Tilfælde af, at Kongen skulde træde i
Ruplur med en ng Fjende, skulde den Hærstyrke, han skulde stille, for
højes til 20,000 Md. (6500 Ryttere, 1500 Dragoner og 12,000 Fodfolk)
med Artilleri, da 14,000 Md. var for lidt. Der skulde ydes Subsidier Ul
3000 Ryttere og 7000 Fodfolk, baade Hvervepenge, Underholdspenge og
Hjælp til Artilleri og andet. Hvis Danmark blev angrebet af en Fjende
Ul Søs, skulde Generalstalerne og deres Allierede betale Kongen 200,000
Rdlr. til Flaadens Udrustning og 20,000 Rdlr. om Maaneden til dens
Underhold samt af deres egen Flaade sende Kongen saa mange Skibe,
som behøvedes. Der skulde gives Sikkerhed for, at Traktaterne med
Celle og Wolfenbiitlel virkelig kom i Stand. — Høg skulde se at opnaa
saa meget heraf som muligt og i alt Fald se at faa opsat et fuldstæn
digt Udkast til Traktaten, som han skulde sende Kongen saa snart som
muligt, da det var dennes Mening at blive ved det nederlandske Parti,
saafremt der kunde opnaas nogenlunde rimelige Vilkaar 1.
Ien ny Konference 31. Maj,hvori ogsaa Werckendam, der var kaldt
hjem fra København for at deltage i Forhandlingerne, var til Stede, frem
satte Just Høg de danske Fordringer i Overenssiemmelse med Kongens
sidste Ordre og stillede tillige Krav om Erstatning for de Udgifter til
Rustninger, som Kongen havde foretaget i Henhold til Traktaten af 10.
Maj 1673. Endvidere udtalte han Haabet om, at Generalstalerne nu,
naar Alliancen sluttedes, vilde give en gunstig Resolution angaaende de
reslerende Subsidier, Arbitragesagen og Striden mellem det gluckstadt
afrikanske Kompagni og det hollandsk-vestindiske Kompagni. De neder
landske Deputerede mente dog ikke, at Kongen kunde gøre Krav gæl
dende paa Erstatning for sine Udgifter til Flaaden. Denne var derved
blevet sat i god Stand, hvilket jo var til hans egen Fordel. Generalsla
terne kunde i alt Fald saa ogsaa gøre Krav paa Erstatning, fordi Dan
mark ikke havde stillet de 6000 Md. De vilde dog lade denne Fordring
falde, hvis den danske Konge ogsaa vilde lade sin Fordring falde. AL
Ordre t. Høg 18/s 1674 (Holl. Acta).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
