Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606 1675. 10. Juli. Nr. 27.
sten iilsidst Generalstaterne og den spanske Gesandt til at gaa ind paa
at gwe 600,000 Gl. til Udraslningen af 16 danske Orlogsskibe. Desuden
lovede Generalstaterne snarest at sende 9 Hovedskibe til Sandet. Det be
stemtes, at Krigen mod Sverrig skulde erklæres 5. Juni; det havde op
i indelig været Meningen at udstede Krigserklæringen den 26. Maj men de
danske Gesandter fik dei udsat til 5. Juni. Der opsattes 3. Maj en Aftale
herom, som de danske Gesandter dog kun antog under Forbehold af
Kongens Ratifikation.
Angaaende Krigsoperationerne, hvorom Majoriteten af de Allierede
skulde bestemme, vedtoges, at Kurfyrsten, stoltet af et kejserligt Korps i
Schlesien, skulde operere mod Wrangel. Man skulde gøre sig al mulig
l mage for at faa Kongen af Danmark Ul at lade de 16,000 Md., han
skulde stille, angribe Hertugdommerne Bremen og Verden oq eventuelt
Hertug Johan Frederik af Hannover, hvis denne skulde slutte sig Ul
Frankrig eller Sverrig eller overlade disse sine Tropper. Hertugerne af
Brunsvig-Lyneborg, der havde erklæret, at det var dem ligegyldigt, hvor
de skulde kæmpe, naar man kun vikle sikre deres Lande, skulde fore
lobig koncentrere deres Tropper ved Bonn for i Tilfælde af, at Danmark
ikke vilde agere mod Bremen og Hannover, at kunne understøtte Kur
fyrsten her eller mod Sverrig, hvis det blev nødvendigt 1.
I København sogte man endnu at trække Tiden for Krigens Udbrud
ud og at holde sig alle Udveje aabne. Særlig Grijfenfeld var Hovedrnan
den for denne Politik. Der forhandledes stadig med den svenske Gesandt
Niels Brahe og med den franske Gesandt Terlon. Baade Terlon i Kø
benhavn og Ludvig XI\ seiv og hans Udenrigsminister Pomponne i Pa
ris i deres Forhandlinger med den danske Afsending Henning Meyercrone
segle at holde Danmark fra at slutte sig til Frankrigs Modstandere. Den
franske Regering sogte at faa Sverrig til at stille sig mere imødekom
mende overfor Danmark ved at opgive Hertugen af Goitorp og give sit
Samtykke Ul, at Frankrig sluttede en Forbundstraktat med Danmark.
Forhandlingerne med Niels Brahe gik dog meget langsoml, og del var
tydeligi, at der ikke hos nogen af Parterne var megen Alvor eller god
Vilje. Der indgaves Projekter fra begge Sider, uden at der opnaaedes
nogen Enighed ". Den 15. April drøftedes Situationen i Gehejmekonsejlet,
og det vedtoges at holde Forhandlingerne med Frankrig og Sverrig
gaaende saa længe som muligt, for at man efter Konjunkturernes Be
skaffenhed, hvis Nøden krævede det, kunde slutte med den ene eller den
anden eller med dem begge eller skride Ul virkelig Udførelse af Trak
taten af 30. Juni 167k. I Begyndelsen af April havde Niels Brahe af
Karl XI faaet en forelobig Ordre til paa hans Vegne at anholde om Prin-
1 Klingenbergs Rei. 4/s 1675. Urk. u. Actenst, III. 457 ff. XIII. 806 ff.
2 Angaaende Forhandlinger med Niels Brahe se Vaupell, Griffenfeld I. Breve
og Aktst. S. 48—177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
