Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 1675. 10. Juli. Nr. 27.
menkaldt til 6. Maj i Kiel. De kongelige Kommissærer, der skulde for
handle med Hertugen om en fælles Proposition til Landdagen, havde
Ordre Ul i Beiragtning af den rimeligvis forestaaende Krig og de Udgif
ier, der derved foraarsagedes, at forlange en Kontribution af 13 Dir. pr.
Plov til Kongens Udgifter, medens Hertugen, der i Virkeligheden ikke
bidrog noget til Landets Forsvar og havde Overskud af sin Del, forment
lig kunde nøjes med 6 Rdlr. pr. Plov. Endvidere skulde de forlange 2
Tdr. Rug af hver Plov til Fæstningernes Forsyning. Ved den Forhand
ling, der 30. April fandt Sted mellem Kongens og Hertugens Kommis
særen, protesterede de sidste mod Kongens Fordringer. Hertugen skulde
som tidligere have Halvdelen af de fælles Kontributioner, og disse maalle
ikke være højere end sædvanlig. Krigen kunde man sikkert undgaa ved
en Neutralitetserklæring. Der kunde ikke opnaas Enighed, og da Stæn
derne traadte sammen 6. Maj, stod man uden den sædvanlige Proposi
iion fra Landsherrerne. Det lykkedes heller ikke ai naa til Enighed paa
Landdagen. Da de kongelige Kommissærer 10. Maj paa egen Haand
overgav en Proposition til Landsyndikus Dr. Johan Henninqs til Fore
læggelse for Stænderne, greb Llertugen, der i dette Aar var regerende
Herre, efter sine Kommissærers Raad til den Udvej, at ndsætte Land
dagen i nogle Uger,for at de regerende Herrer kunde blive enige om en
fælles Proposition 1.
Foreløbig anslog man dog blide Ord i den Anledning i København.
Griffenfeld skrev 15. Maj til Kielman 2, med hvem han i nogen Tid i
største Fortrolighed havde forhandlet om en Bilæggelse af Striden om
Oldenborg (se ovfr. S. ill), og udtalte Ønsket om, at de kunde mødes til
en personlig Forhandling, da de saa sikkert let kunde blive enige om en
Bilæggelse af alle Slridigheder. Da han havde hørt, at Hertuginde
Frederikke Amalie paatænkte at rejse til Nykøbing for at hente sin Dat
ter hjem, der opholdt sig hos Bedstemoderen, kunde det jo tænkes, at
Hertugen vilde følge med til Nykøbing. Hvis Kielman ogsaa vilde følge
med, vilde Griffenfeld skaffe sig Tilladelse af Kongen til ogsaa at rejse
til Nykøbing. Men hvis Kielman paa Grand af Svaghed ikke kunde
komme, vilde Griffenfeld se at faa Kongen til at rejse til Holsten, hvor
Griffenfeld saa haabede at kunne komme til at forhandle personlig med
Kielman. De to maatte absolut dele Æren for at skabe et godt Forhold
mellem deres Herrer. Da Hertugen ikke ledsagede sin Gemalinde til Ny
købing og Kielman erklærede, at han paa Grund af Svaghed ikke kunde
tænke paa at forlade Hamborg, meddelte Christian V i en egenhændig
Skrivelse Hertugen, ai han med det allerførste vilde komme til Hertug
dømmerne, da de ved en personlig Sammenkomst lettere kunde faa alle
Misforslaaelser fjernede. Hertugen takkede 9. Juni for Meddelelsen 3. 11.
1 Jørgensen, Griffenfeld II. 233 ff. 2 Kone. (Griffenfelds Papirer).
s Chr. Albr. t. Chr. V 9/a 1675 (T. K. I. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
