Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 1675. 10. Juli. Nr. 27.
Den 19. om Aflenen vendte Kielman iilbage til Gotiorp, og den næste
Dag forelagde Hertugen sine fornemste Raader to Spørgsmaal til skrift
lig Besvarelse: 1. var det raadeligt at tilmageskifte sig Grevskaberne for
Tender Amt? og 2. vilde det være forsvarligt eventuelt ogsaa at tilbyde
Løgumkloster Amt? De to Spørgsmaal besvaredes samme Dag af Raa
derne. Regeringspræsidenten seiv mente, at man maalte bringe en Del
Ofre for at komme ud af den ubehagelige oldenborgske Sag, der var saa
godt som labt, og for at faa ei godt Forhold genoprettet mellem Danmark
og Gottorp. Han mente derfor, at man ogsaa nok kunde afstaa Løgum
kloster Amt, hvis Tønder Amt ikke var nok. Hertugen beholdt dog allige
vel tigesaa mange Indkomster tilbage i Slesvig som Kongen, og Grevska
berne Oldenborg og Delmenhorsi havde ogsaa deres Fordele. Af samme
Mening var Amtmanden paa Gottorp Hans Adolf v. Buchwaldt og Raad
Andreas Cramer. Vicepræsident Frederik Christian Kielman vilde der
imod kun give Tønder Amt, da det var det bedste af Hertugens Amter og
indbragte en 55,000 Rdlr. Grevskabernes virkelige Indkomst beløb sig
ganske vist ikke til saa meget, men ved Besparelser og Forbedringer
kunde de bringes noget i Vejret, og Oldenborg og Delmenhorsi vilde og
saa give Hertugen større Anseelse i det tyske Rige. Han var dog ikke
sikkei paa, om man ikke hellere, af Hensyn til Hertugens Finanser, helt
skulde opgive denne Plan og afstaa Fordringerne paa Oldenborg og Del
menhorst for en Sum Penge eller for en Sum Penge og KapitelsgodseP.
Den 21. Juni udfærdigede Hertugen Fuldmagt for Regeringspræsident
Kielman til at slutte Overenskomsten, som han fandt del raadeligt. Her
tugen vilde betragie det som selvgjort og forlods fritage ham for alt An
svar\ 22. Juni udfærdigedes Kreditiv 3 for F. C. Kielman, H. A. Buch
waldt og Andreas Cramer til at forhandle med de kongelige Delegerede
om Landdagsspørgsmaalet. Alt syntes at skulle ende i god Forstaaelse,
og Hertugen takkede i en Haandskrivelse Griffenfeld for al udvist Ven
lighed og forsikrede ham om, at han vilde benytte enhver Lejlighed til
at vise ham sin Erkendtlighed derfor saavel nu nvurcklich « som i Frem
tiden.
Den 2o. Juni mødte de gottorpske Delegerede i Rensborg til For
handling med de kongelige Delegerede, Vicestatholder Grev Ditlev Rant
zau og to Raader fra Regeringskancelliet i Gluckstadt Mikael Vibe og
Gloxin. De gottorpske Delegerede stillede i Udsigt, ai de nok kunde give
noget efter med Hensyn til Delingen af Kontribulionerne, naar Kongen
vilde give Garanti for, ai den Eftergivenhed, der nu vistes, ikke skulde
bruges som Præcedens ved senere Lejligheder. Der var endog Tale om
at kalde Landkansleren til, for at der kunde blive udfærdiget ei nyt Pa
tent om Landdagens Indkaldelse. Hertugen advarede dog sine Repræ
1 Raadernes Erklær. Gott. Arch. Fase. 161. 2 Gott. Arch. Fase. 280.
3 Griffenfelds Papirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
