Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 1675. 10. Juli. Nr. 27
kaslelse. Ien Raadslagning 26. Juni mellem Kongen, Griffenfeld, Ahle
feldl og Kørbitz meddelte Kongen de to sidsle, hvad han havde i Sinde
og alle slattede sig til det. Man besluttede aldeles al afbrgde Forhand
hngerne om Mageskiftet, og ei af Griffenfeld efter Kongens Ønske alle
rede opsat Udkast til de Fordringer, man nu vilde stille til Hertugen,
vedtoges. I dette gjorde Kongen gældende, at da der var liden Udsigt
a/’ U
j l man kande naa ll[ Enighed om Kongens billige og med den gderste
Aød retfærdiggjorte Fordringer med Hensgn til Kontributionerne, særlig
da den fra golforpsk Side forlangte Garanti kunde give Anledning til
maanedlange Stridigheder, hvilket vilde medføre, at Krigsfolket vilde blive
ødelagt af Mangel paa Subsistensmidler, og da der ikke var nogen Rime
hghed i, at Kongen og hans Lande alene skulde bære Byrden, forlangte
han nu en kategorisk Resolution paa sine Fordringer. Endvidere maatte
Kongen under disse farlige Konjunkturer, da hans Hær let kunde blive
nødt til at rykke længere frem, sikre sig Ryggen, og da der fra gotlorpsk
Side ved flere Lejhgheder var vist en bctænkelig Holdning og brugt for
skellige Trusler, og da ildesindede Personer tidligere havde forledt Her
tugen til at gaa fra sin naturlige Interesse og sit givne fyrstelige Ord,
kunde Kongen nu ikke nøjes med anden Forsikring end den, at Hertu
gen straks overlod ham sine Fæstninger og Folk, indtil de farlige Kon
junkturer var forbi. Ogsaa herpaa forlangles en prompte og kategorisk
Resolution. Da det sidst overgivne Udkast til et Mageskifte var saaledes
beskaffent, at deis endelige Istandbringelse vilde kræve lang Tid, særlig
da man i Forvejen maatte nogenlunde vide, hvad Satisfaktion Pløn for
langte, og da Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, der trods alle
Kongens Formaninger stadig var uden Defension, i den Tid let kunde
falde i Hænderne paa en tredje, saa vilde Hertugen, da han seiv ingen
ting vilde gøre for at forsvare Grevskaberne, sikkert ikke tage Kongen
det Ude op, at han satte Grevskaberne i Forsvarssiand. Hvis Hertugen
vilde efterkomme den Akkord, han seiv i sin Tid havde sluttet med Kon
gen i København, vilde Kongen ogsaa betale den da fastsatte Sum for
Grevskaberne, skønt Sagen nu ved den af det kejserlige Rigshofraad af
sagte Dom havde faaet et helt andet Udseende. Kongen vilde ikke her
med gøre Indgreb i Hertugens formente Rettighed, men lade Retten have
sin uhindrede Gang, kun forbeholdt han sig at søge sin Erstatning hos
Hertugen, hvis Grevskaberne gik tabt paa Grund af deres slette For
svarstilstand.
Da det var klart, ai disse Fordringer ikke lod sig sætte igennem
uden Tvang, lukkedes Byens Porte. Hertug Christian Albrecht, der fra
sine Delegerede ved Forhandlingerne om Landdagsspørgsmaalet havde
faaet Meddelelse om, at Forhandlingerne gik daarligt, blev nu ængstelig
og anmodede Kongen om Tilladelse til at rejse hjem. Kongen opfordre.de
ham til at blive Natten over, da han gerne vilde, at’ de Delegerede
skulde have endnu en Konference. Da Kongen om Aftenen lod meddele
Heitugen, at han paa Grund af mange Forretninger ikke kunde spise
sammen med ham, var Hertugen snart klart over, at Situationen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
