Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
619
1675. 10. Juli.
Nr. 27.
som indeholde ei og andet, der kan vække Betænkeligheder hos Kongen,
er de, for ai ophceve al Grand til Mistro, blevne enige om, at Hertugen
herefter ikke aden Kongens Samtgkke maa slutte Forbund med fremmede
Magter, og at han herefter ikke vil betjene sig af allerede slutiede For
bund til Skade for Kongen (Art. i). For ai Fæstninger og Garnisoner
kunne blive tilbørlig underholdte uden for stor Besværing for Slænderne,
skulle alle Kontributioner herefter gaa ind i Fælleskassen og udelukkende
anvendes til Defensionen (Art. 5). Da Kongen foruden sin Del af Kon
tributionen har maattet skgde meget til af sine egne Indkomster til De
fensionen, medens Hertugen har brugt en anselig Del af sine Kontribu
tioner Ul sine private Ånliggender, afstaar han som Erstatning herfor
Åmterne Svabsted og Aabenraa samt sin Del af Domkapitleis og Dom
kirkens Gods til Kongen Ul evig Ejendom (Art. 6). De hidtil aafgjorte
Grænse- og andre Stridigheder mellem Ribe og Tønder Amter skulle af
gøres efler de af de kongelige Kommissærer sidst gjorte Forslag. Nye
Stridigheder mellem Kongen og Hertugen eller mellem deres Lndersaat
ter skulle, hvis Kongen og Hertugen ikke seiv kunne bilcegge dem, af
gøres paa den i Unionerne foreslaaede Maade (Art. 7). Da man ved
denne Traktat kun tilsigter at befæste den mellem det kongelige og her
tugelige Hus saa nødvendige Tillid, saa den kan vare Ul evig Tid, og de
for en Tid siden indførte Forandringer have givet Anledning til skadelig
Mistillid, opgiver Hertugen og hans Successorer den ved Roskildefreden
og Københavnerfreden erhvervede Suverænitet over hele Slesvig og for
pligter sig til, som tidligere, al soge Forlening dermed hos Kongen af
Danmark (Art. 8). Denne Traktat skal herefter som Grundlag for det
gode Forhold mellem de to Huse ubrydelig holdes, men iøvrigt skulle de
tidligere Unioner blive i Kraft, saavidt de ikke ændres ved den nuvæ
rende Traktat.
Dette Forslag sendtes af de gottorpske Ministre Ul Hertugen, der i
en Instruks 1 afS.Juli for sine Kommissærer svarede herpaa. Han hæv
dede heri, ai han altid havde ønsket at leve i den gamle Fortrolighed
med Kongen og derfor ogsaa i Overensstemmelse med Unionen raadslaaet
med denne om alle civile og mililære Sager. De første 5 Punkter kunde
Hertugen derfor gaa ind paa. Derimod haabede han, at Kongen vilde
opgive Fordringen om Afstaaelsen af Svabsted og Aabenraa Amter.
Hertugen havde overlaget Gæld efter sin Fader og havde store Udgifter
til sin Gemalinde, sin Moder, sin Broder og sine Søstre, saa han, hvis
han skulde afstaa disse Amter, ikke kunde hævde sin fyrstelige Stand
eller underhalde sin Familie. Angaaende Grænsestridighederne og de
andre Stridigheder skulde der træffes en Afgørelse i Mindelighed eller
ved Voldgiftsmænd i Overensstemmelse med Unionen. Hertugen haabede,
at Kongen vilde være saa ædelmodig at lade ham og hans nedstigende
1 Gott. Arch. Fase. 378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
