Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620
1675. 10. Juli. Nr. 27.
Mandslinje beholde Saverænitelen. Naar Mandslinjen var nddød, skulde
Suveræmlelen ophøre. Kunde andet ikke opnaas, maatie Hertugen finde
sig 1 Kongens Fordringer, naar undtoges Afstaaelsen af Svabsted oq
Aabenraa Amter og Domkirke- og Kapitelsgodset. Kongen skulde saa
frilage Hertugens Lande for Koniributioner og Indkvarteringer oq qive
Tønnmgen og Stapelholm Skanse iilbage og rømme Gollorp, da alle Mis
forstaaelser nu var hævede. Hertugens Kommissæren skulde kræve en
nærmere Forklaring angaaende den forbeholdte licenlia addendi. Hvis
er krævedes endnu mere, skulde de aflægge nærmere Bereining.
Stort opnaaede Hertugens Kommissæren ikke ved Forhandlinqen
med Kongens Repræsentanter Fr. Ahlefeldt og Griffenfeld. Disse lod
Fordnngen om Afstaaelsen af Aabenraa Amt falde, den var maaske oq
saa kunopstillet for at have noget at slaa af paa, men ellers maaite de
goltorpske Repræsentanter gaa ind paa Kongens Fordringer. De maaite
endog gaa md paa, at Hertug Christian Albrecht oq hans Broder skulde
udsiede særhge Renunciationsbreve paa Suverænitelen og levere Saveræ
niteisdiplomet tilbage. Traktaten redigeredes derefter endeligt af Bier
mann og renskreves. Fire af de hertugelige Repræsentanter, Hans Adolf
v Buchwaldt, Hans Henrik Kielman, Frederik Christian Kielman oq
Andreas Cramer sendtes derefter til Gollorp for at forelægge Hertugen
Traktaten hl øjebhkkehg og uforandret Antagelse, da Kongen var reise
færdig. De havde kun Tilladelse Ul at blive nogle Timer borte. De her
tugehge Raader erklærede, at mere kunde ikke opnaas, og lod forstaa, at
Kongen i Tilfælde af Ikkeaniagelse havde truet med at inddrage Her
tugens Besiddelser i Slesvig og med at bevæge Kejseren Ul at gøre det
samme for de holstenske Besiddelsers Vedkommende. Da Hertugen, som
han seiv skriver, endnu i Virkeligheden var Fange, maatie han bekvemme
sig U at ratificere Traktaten (A) 11. Juli. Samme Dag udstedie han en
Renuncmtion (B) paa Suveræniteten. Broderen August Frederik, Biskop
af Lybæk udstedie en lignende (C) 12. Juli. Christian V ratificerede
raktaten 11. Juli og forlod U. Juli Rensborg for at vende iilbage til
København 1.
Hertugens egen Beretning angaaende Tildragelserne under Kongens Op
hold i Hertugdømmerne i Juni-Juli (Vaupell, Griffenfeld II. Breve og Aktst.
S- 11 20). Jvfr. Jørgensen, Griffenfeld II. 247—63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
