Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642 1675. 11./21. Sept. Nr. 29.
Efler Traktatens Afslutning sendtes da ogsaa i Febr. 161b Prins
Georgs Overkæmmerer Christian Gunther v. Osten til Hertug Johan Fre
derik. Han skulde i en privat Audiens give denne mundtlig Meddelelse
om Indholdet af den med Kejseren sluttede Traktat og love ham Kopi af
den, saasnart den var ralificeret. Kongen havde under de nuvcerende
farlige Forhold været nødt til for sin egen Sikkerheds Skyld at slutte
denne Traktat, da Frankrig, trods Kongens ogsaa gennem Hertugen
gjorte Forsikringer om Danmarks gode Hensigler overfor Frankrig, al
drig havde gjort Danmark noget reelt Tilbud. Traktaten var dog ganske
uskyldig, tilsigtede kan en nærmere Forklaring af Brunsvigertraktaten,
skønt Windischgråtz gerne havde ønsket noget mere, og berøvede paa
ingen Maade Kongen hans Frihed til at slutte Traktater med andre.
Kongen, der nærede en opriglig Hengivenhed for Hertugen, opfordrede
denne til ai iiltræde den med Kejseren sluttede Traktat, da det vilde være
det bedste Middel til at beskytte hans Lande mod alle farlige Tilfælde
og skaffe dem Ro og Fred. Hvis Hertugen nærede Belænkeligheder her
ved, haabede Kongen, at han i alt Fald vilde holde sig fuldstændig neu
tral. Kongen ønskede at høre Hertugens Tanker heroin og vilde ogsaa
gerne have at vide, hvorledes han stod med Sverrig, hvorhen han nylig
havde sendt en Gesandt. Alt skulde blive behandlet med den fornødne
Diskretion. Osten skulde advare Hertugen mod Sverrig, der ogsaa havde
gjort Kongen forskellige Tilbud, men i Virkeligheden kun søgte at øde
lægge den tyske Frihed. Osten skulde her navnlig fremhæve den Fare,
der truede Byen Bremen fra Sverrig. Hvis Hertugen skulde omtale, at
Frankrig hævdede, al der var sluttet helt andre Ting i København med
Kejseren 1, skulde han forsikre, at de franske Meddelelser savnede ethvert
Grundlag. Den fra fransk Side udspredte Kopi af andre Artikler maatte
enten være opfundet af de kejserlige seiv for at give Traktaten større
Betydning eller af andre. Det, som Osten meddelte Hertugen, var det,
som virkelig var sluttet2.
Hertug Johan Frederik vilde dog ikke slutte sig til Kejseren og
Danmark. Han mente ikke, at det var Vejen til al opretle Fred og Ro
i Riget, da Kejseren repræsenterede Krigspartiet, medens Frankrig var
villig til at slutte en rimelig Fred. Man burde snarere soge at danne et
tredje Parti i Riget, der kunde holde Balancen mellem de krigsførende
Magter og tvinge dem til at slutte Fred. Da Christian V, efter sin For
sikring, trods sin Traktat med Kejseren havde frie Hænder Ul at slutte
Traktater med andre, burde han snarere slutte sig til et saadant Parti.
Johan Frederik kunde heller ikke afgive noget Løfte til Kongen om at
ville holde sig neutral, da det i Virkeligheden vilde være at tage ensidigt
Det franske Hof havde ved Indiskretion i Wien faaet Underretning om
de hemmelige Artikler til Traktaten af 16. Jan. og offentliggjort disse. 2 In
struks f. C. G. v. Osten 1674 (Brunsvig-Lyneborg A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
