Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
1675. 11./21. Sept.
Nr. 29.
march, var det hans Hensigt saa snart som maligi al gaa over Elben,
trænge frem i Altmark og forene sig med Johan Frederiks Hær. Wran
gels Nederlag ved Rathenov og Fehrbellin forhindrede dog denne Plan,
og Hertug Johan Frederik kom nu i en meget vanskelig Stilling. Da
Kurfyrsten af Køln og Biskoppen af Miinster havde forladt det franske
Parti, den sidste havde endog sluttet sig til Modpartiet, stod Hertug Jo
han Frederik nu som Frankrigs og Sverrigs eneste Forbundsfælle i Nord
tyskland, udsal for Angreb /ra alle Sider af de Allierede, og fra Frank
rig og Sverrig var foreløbig ikke nogen Hjælp ai vente. Hertug Johan
Frederik begyndie nu seiv at tænke paa en Udsoning med de Allierede.
Da Kurfyrsten af Brandenborgs Staldmester Conrad Vilhelm v. Lente i
Aug. sendtes til Hannover for at skaffe Besked om Johan Frederiks Pla
ner, erklærede denne, at han nu ikke vilde være ulilbojelig til at forlade
Frankrig og Sverrig og vilde sende en Gesandt Ul Kejseren for at for
handle med denne. Kurfyrsten lod straks den glædelige Efterretning
gaa videre til Kong Christian V1. Ved det danske Hof modtoges Medde
lelsen med stor Glæde, særlig Enkedronning Sofie Amalie, der var meget
bekymret for Broderens Skæbne, blev meget glad og trængte ind paa
Griffenfeld for at faa en Forhandling i Gang. Da Sikkerhed fra Han
novers Side i høj Grad vilde lette Krigsoperationerne, der nu skulde til
at begynde, besluttede Christian V, der lige var kommen til Hertugdøm
merne for at begynde Krigen, straks at sende Siatholder Frederik Ahle
feldt til Hannover for at faa en Overenskomst i Stand med Hertugen.
I Instruksen 2 for Ahlefeldt 19. Aug. paalagdes det denne paa det
kraftigste at forsikre Hertugen om Kongens store Hengivenhed for ham.
Naar Kongen trods sine Allieredes temmelig haarde Paamindelser endnu
ikke havde villel gaa til Brud med Sverrig, skyldtes del for en Del, at
iniet vilde gaa Kongen mere til Hjærtet end det, at han skulde blive nødt
til at vende sine Vaaben mod Hertugen, men Hertugen maatte nu over
veje, om han vilde sætte sine Undersaatters Velfærd over den Skade, som
han mente, at hans Ære vilde lide ved at forlade Frankrig og Sverrig.
Ved nu at gøre det sidste, kunde han opnaa bedre Betingelser, end hvis
han ventede, indlil det var kommet til Yderligheder. Ved at gaa ind paa
Kongens Forslag, at overtage Mæglingen mellem de stridende Parter og
erklære sig neulral, kunde Johan Frederik ogsaa baade redde sin Ære
og sine Undersaatters Velfærd. Da han i alle sine Traktater med Frank
rig og Sverrig havde forbeholdt sig ikke at skulle foretage sig noget mod
Kejseren og Riget, og da Frankrig og Sverrig nu offentlig ved Rigets
Krigserklæring var erklærede for Rigels Fjender, ophørte ogsaa af sig
seiv alle de Forbund, han havde med disse to Magter. Hvis han vilde
slutte sig Ul de Allierede eller overlade dem en Del af sine Tropper, vilde
1 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V. 15/s 1675 (Brandenb. A I).
Lyneborg C.
2 Brunsvig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
