Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
1675. 11./21. Sept.
Nr. 29.
den forestaaende Deling af Bremen og Verden efter disses Erobring, da
han nu sikkert misiede de franske Subsidier og Vinterkvartererne ikke
var Erstatning nok for dem. Ved at holde sig neutral, bidrog han ogsaa
ligesaa meget som de andre ved deres Operationer til Erobringen af de
to Hertugdømmer. Hertugen ønskede ogsaa en formelig Traktat afslut
tet, hvori det hele optoges. Åhlefeldt svarede, at Kongen var lige glad,
om Neulralitetserklæringen skete i Form af en Traktat eller paa anden
Maade, seiv om en formel Traktat vilde tage noget mereTid,da hverken
den brandenborgske eller månsterske Gesandt havde Fuldmagt til at af
slutte en saadan, men først maatte indhente Fuldmagt. Kongen vilde
gerne unde Hertug Johan Frederik flere Kvarterer, men det var umuligt
at skaffe saadanne, da Kurfgrsten af Brandenborg ikke vilde tillade Ind
kvartering i Grevskabet Hohnstein. De andre brunsvig-lgneborgske Her
tuger gjorde ogsaa en Del Vanskeligheder. Johan Frederiks Fordring
paa Deltagelse i Delingen af Bremen var under de foreliggende Forhold
urimelig, men vilde han træde i Aktion paa de Ållieredes Side, vilde
Kongen gerne lade ham faa en Del. Da Grote erklærede, at han ikke
kunde slaa noget af paa sine Fordringer og Åhlefeldt ikke efter sin In
struks kunde strække sig videre, blev man enig om, at der skulde sendes
en Ekspres til Kongen for at indhente nærmere Ordre.
Der opsattes na et Udkast til Traktat fra hannoveransk Side. Her
tugen lovede heri at holde sig neutral og ikke, hverken direkte eller in
direkte, at modsætie sig de Ållieredes Vaaben, hvorhen de end vendte sig.
Til Gengæld lovede de Allierede ikke al besvære Hertugens Land med
Kontributioner, Gcnnemmarcher eller andre Besværinger, der var i Mod
strid med Freden, Rigets Konstitutioner og Eksekutionsordningen. Da
Hertugen for sin egen Sikkerheds Skyld ikke kunde afskedige sin Hær
og ikke seiv kunde underholde den, lovede Kongen, Kurfgrsten og Bi
skoppen af Munster at bevæge Kejseren til ai indrømme Hertugen Stiftet
Hildesheim, Eichsfeld eller Grevskabet Hohnstein, Grevskaberne Schaum
burg, Schwartzburg og Stolberg samt Rigsstæderne Nordhausen, Miihl
hausen og Goslar til Hjælpekvarterer, saalænge de nuværende urolige
Forhold i Riget varede. Hvis Hertugen paa Grund af sin Neutralitets
erklæring blev angrebet af Frankrig eller nogen anden, skulde de Alli
erede forsvare ham. De skulde ogsaa love ikke at foretage sig noget
mod Hertugen paa Grund af hans tidligere Forbund med Frankrig og
Sverrig. Hertugen skulde iages med ved Delingen af Bremen og have. sin
Del deraf; som Sikkerhed herfor skulde man indrømme ham Bremervorde
Fæstning, saasnart den var erobret. Endvidere skulle de Allierede overdrage
Hertugen den tidligere tilbudte Mægling. Kongen, Kurfgrsten og Biskop
pen skulde garantere Hertugen denne Traktat. Traktaten skulde raiifi
ceres af de 3 Fyrster inden 10 Dage, af Kejseren og de andre Allierede
inden 5 eller 6 Uger, og før skulde Hertugen ikke være bundet til noget.
Hertugen vilde desuden have Tilladelse til fremdeles at oppebære Neutra
litelssubsidier af Frankrig, hvis det vilde give dem, men kunde gaa ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
