Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650
1675. 11./21. Sept. Nr. 29.
paa, at dette Punkt tilligemed Aftalen om Bremen ikke oploqes i Hoved
traktaten, men i hemmelige Artikler 1.
er^kaSt $eUdteS M - ÅU9’ m Kong™’ 1 Skrivelser til Kongen
og Gnffenfeld raadede Ahlefeldi tit at gaa ind paa Hertugens Fordrinqer
med Hensyn til Kvartererne, særlig da det jo ikke kostede Kongen noqet
Hertugen havde en Hær paa en 15,000 Md„ som i Forening med den
svenske Hær i Bremen kunde blive ret farlig. Naar de alvorlig forestil
ede Kejseren det, vilde Kejseren sikkert heller ikke gove større Vanske
hgheder ved at bevilge Hertugen de begærede Kvarterer, men det var
nødvendigl at handle hurtigt, for at noget uformodet ikke skulde faa
Forhandhngerne til at strande. Ahlefeldi havde bestemt afslaaet at lade
Johan Fredenk faa Bremervorde og mente, at denne ogsaa nok lod siq
nøje med et almindeligt Løfte med Hensyn til Bremen 2.
Saasnart Kongen havde modtaget del sendte Udkast, sendte han
Kancelhraad Gerhard Schrøder til Kurfyrsten for at høre dennes Meninq
om det. Den 3. Sept. fandt der i Gadebusch en Forhandling Sted mel
lem den danske Gesandt hos Kurfyrsten Just Høg og Gerhard Schrøder
paa den ene og de brandenborgske Gehejmeraader Bodo v. Gladebeck,
Chrislof Brandt og Thomas Knesebeck paa den anden Side. Med Hen
syn til Kvartererne lovede de ved alle tænkelige og eftertrykkelige Midler
at søge at bevæge Kejseren til at indrømme Hertugen Hildesheim Stift,
Kedre Eichsfeld, Grevskabet Stolberg, med Undtagelse af Wernigerode
Schaum burg-Lippe, saafremt Biskoppen af Munster vilde gaa ind paa
det, Muhlhausen, Nordhausen og Goslar, dog skulde Hertugen saa for
phgle sig til ikke at forstærke sin Hær og til ikke, hverken direkte eller
indirekte, at bruge den mod de Allierede. Hvis del lykkedes at erobre
Bremen og Verden og det kom til Deling, vilde man indrømme Hertugen
en proportionerlig Del, saaledes som man kunde blive enig med de andre
Allierede, særlig de andre brunsvig-lyneborgske Hertuger, om. Bestem
melserne om Kvartererne og Bremen maatie dog ikke optages i Hovedtrak
taten, men skulde sætles som sekrete Artikler. De i Slutningen af Traktaten
Ulføjede Ord om, at Hertugen ikke skulde være bundet til noget, før
Traktaten var ratificeret af alle de Allierede, maatie aldeles udelades.
Det skulde betydes Hertugen, at Krigsoperationerne maatte forlsættes
under Forhandlingerne om Traktaten og ikke maatte hindres af ham.
Kurfyrsten havde ikke noget imod, at Ahlefeldi lod Johan Frederik for
stua, at man vilde se gennem Fingre med, at han fremdeles oppebar
Subsidier af Frankrig, men man kunde ikke godt autorisere det ved en
offentlig Traktat, og han maatte ikke gøre nogen Larm af det s. Ahlefeldi
1 Udkast (Brunsv.-Lyneb. A II. Udkast etc. til Traktaten n/9 1675). Ahle
feldts Rei. s%, 31/s 1675 (Brunsv.-Lyneb. B). 2 Ahlefeldts Rei. Vg, ®/9 1675
(Brunsv.-Lyneb. B), 8 Protok. o. Forhandl. (med Udkast til de hemm. Ar
tikl. ang. Kvartererne og Bremen) (Brunsv.-Lyneb. A II. Trakt. 11. Sept. 1675).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
