Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
1675. 11./21. Sept.
Nr. 29.
fik Ordre til indtrængende at forestille Hertug Johan Frederik det far
tige i at fortsætte hans hidtidige Politik. Hvis han tøvede med at antage
de tilbudte Betingelser, kunde Forholdene let udvikle sig saaledes, at
Kongen ikke kunde faa dem sat igennem. Ahlefeldt skulde rette sig efter
den tilsendte Protokol over Forhandlingerne med Brandenborg og give
de celleske Ministre Underretning om Forhandlingerne for at betage dem
al Mistanke. Ien ny Skrivelse gaves der Ahlefeldt Bemyndigelse til og
saa al tilbyde Abbediet Fulda som Kvarter, da man gerne vilde imøde
komme Hertugen 1.
Efter Buddets Tilbagekomst genoptoges Forhandlingerne. Grote og
Witzendorff holdt fast paa, at Hertugen fik de Kvarterer, han havde for
langt, og mente, at det hidlil foreslaaede ikke var nok. De forlangte til
lige Grevskabet Schwarlzburg eller Mansfeld. Den miinsterske Gesandt
v. Schmising trængte stærkt paa for at faa en Overenskomsi i Stand
med Hertug Johan Frederik. Hvis det ikke skete og Kongen vendte sig
andensteds hen med sin Hær, maatte Biskoppen af Munsler, der saa blev
ladt helt alene, trække sine Tropper, der var paa Fremmarch mod Bre
men, tilbage og træffe andre Forholdsregler. Ide felgende Forhandlin
ger forlangte Grote og Witzendorff, al der skulde sættes Eichsfeldi eller
Grevskabet Schwarlzburg, da det paa Grand af Kurmainz kunde blive
vanskeligt at faa Eichsfeldi. Dette gik Ahlefeldt, Lente og v. Schmising
ind paa. Større Vanskelighed voldte det, at Hertug Johan Frederik i
Stedet for Fulda vilde have Mansfeld, da Fulda laa ubekvemt for ham
og næppe heller kunde faas, da Kardinalen af Baden, der havde det,
sikkert vilde modsætte sig det. Da Johan Frederik absolut ikke vilde
give efter, maatte Ahlefeldt gaa ind paa, sub spe rati, at indsætte Mans
feld i Stedet og love Ækvivalent derfor paa et belejligt Sted, hvis Kongen
og Kurfyrsten ikke vilde gaa ind derpaa. En ny Vanskelighed rejste sig
fra cellesk Side. Celle var ret misfornøjet med de Indrømmelser, man
vilde gøre Hannover, og forlangte i alt Fald at faa 6 Amter i Hildes
heim Stift til Kvarter for deres Tropper. For ikke at irritere Hertug
Georg Vilhelm altfor stærkt og risikere, at det kom til ligefremme Fjendt
ligheder mellem Celle, og Hannover, fik de tre allierede Ministre Johan
Frederik til al give efter i dette Punkt og overlade disse Amter til Celle
og Wolfenbuttel, naar der gaves ham Ækvivalent derfor i Anhalt paa
denne Side af Elben. Da Grevskabet Wernigerode var et brandenborgsk
Len, udelodes det foreløbig, og Spørgsmaalet om dets Overdragelse som
Kvarter til Hertug Johan Frederik henslilledes til Kurfyrstens Afgørelse.
Fordringen om, at Hertug Johan Frederik ikke maatte forstærke sin
Hær, stødie paa stærk Modstand hos denne og truede en Tid med helt
at sprænge Forhandlingerne. Tilsidst gav Johan Frederik dog efter for
Ahlefeldts indtrængende Forestillinger.
1 Biermann t. Fr. Ahlefeldt */9, 5/s 1675 (Brunsv.-Lyneb. C)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
