Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
653
1675. 11./21. Sept.
Nr. 29.
Naar Johan Frederik skulde have de af ham forlangte Kvarterer, vilde
del ogsaa komme til at gaa ud over dem. De vilde saa ikke kunne faa
de for deres Tropper nødvendige Kvarterer. De vilde helst have haft
Trakiaiens Afslutning opsat, indtil Hertug Georg Vilhelm, der var paa
Refsen hjem, var kommet. Det hjalp dog intet, da det var af saa stor
Vigiighed for de Allierede at faa Traktaten sluttet saa snart som muligt.
Da Georg Vilhelm efter sin Hjemkomst, som han skriver y>en passanU,
fik at vide af Ahlefeldt, ai Traktaten var sluttet og skulde ratificeres i
Lebet af 14- Dage, skrev de tre Herluger Ernst August, Georg Vilhelm
og Rudolf August 16. Sept. til Kongen 1, at de absolut ikke kunde god
kende den afsluttede Traktat, da de 6 Amter i Hildesheim langlfra var
nok for dem. De maatte bestemt holde paa at faa Lov til at beholde
Grevskaberne Stolberg, Schwartzburg og Schaumburg-Lippe samt Nord
hausen og Muhlhausen. Skulde Johan Frederik have nogei af Hildes
heim Stift til Kvarter, maatte de have Ækvivalent derfor andensleds i
den nedersachsiske Kreds. Ahlefeldt, Lente og Schmising havde ogsaa
erkendt, at de havde Ret, og kun kunnet undskylde Traktaten med, at
det var af saa stor Vigtighed at opnaa Neutralitet fra Johan Frederiks
Side og at det var nødvendigt at bringe Ofre derfor. De kunde dog ikke
vedblive at holde deres Hære, hvis de ikke fk Lov Ul at beholde deres
Kvarterer eller fik Erstatning for dem. Den ene Allierede kunde heller
ikke uden videre overdrage en tredje Mand hvad hans Medallierede havde
god Ret til. De anmodede derfor Kongen om ikke at ratificere de slut
tede Overenskomsler og derved give Johan Frederik Ret til at tage Kvar
ter i de i Traktaten nævnte Lande.
Denne Skrivelse gjorde dog ingen Virkning. De afsluttede Over
enskomster ratificeredes af Danmark, Brandenborg og Munster, og Jo
han Frederik tog straks, uden at afvente Kejserens Sanktion, de i den
hemmelige Artikel nævnte Kvarterer i Besiddelse, hvilket han ved Ahle
feldts Afskedsavdiens havde ladet forstaa, at han vilde gøre, førend de
blev okkuperede af andre. Da de paagældende Landes Herrer klagede
til Kejseren over den formenilig ulovlige Indkvartering, sløttede de bruns
vig-lyneborgske Herluger af al Magi disse Klager. Der udspandt sig
lange Stridigheder, og Kejseren ratificerede ikke Traktaten og de sig der
til sluttende hemmelige Artikler.
1 Brunsvig-Lyneborg A I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
