Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1676. 21./31. Marts. 3
til at udelukke Kongen og Kurfyrsien, søgte de en separat Overens
komst med Biskop Chvistof Bernhard af Milnster, der som nævnt atlerede
sad inde med en betydelig Del af Herfugdømmerne og sikkert ikke god
villig vilde opgive sine Erobringer. Forholdet mellem Brunsvig-Lyne
borgerne og Biskoppen var ellers alt andet end godt, men da Biskoppen
ogsaa følte sig foraroligel ved det dansk-brandenborgske Forslag om
Konferencen i Bremen, lykkedes del dem dog at blive enig om en hem
melig Overenskomst i Rotenburg 4. Okt.\ hvorefter Bremen og Verden
skulde deles i 3 Dele; de tre brunsvig-lyneborgske Hertuger skulde have
lo Tredjedele og Biskoppen en Tredjedel foruden Amtet Wildeshausen
forlods. Tidige blev der truffet Beslemmelser om Belejringen af Fæstnin
gerne og Besættelsen af dem efler Erobringen. Nogen synderlig paalide
lig Forbundsfælle var Christof Bernhard dog ikke. Kort efler Afslutnin
gen af den hemmelige Traktat med de tre brunsvig-lyneborgske Hertuger
sluttede han 19. Oki. en Garantiiraklat med Hertug Johan Frederik af
Hannover, med hvem han stod paa en rel fortrolig Fod, og tilsagde i en
Bireces dertil Hertugen en Andel af Hertugdømmerne Bremen og Verden,
saaledes som del var lovet denne i Neulralitetstraktalen af 11. Sept. 2
I Danmark var man absolul ikke til Sinds at ville lade sig udelukke
fra Andel i Bremen og Verden. Tværtimod havde man ret vidlgaaende
Planer i saa Henseende 3. Man ønskede navnlig at komme i Besiddelse
af hele Kyslstrækningen mellem Elben og Weseren, ubestridelig den værdi
fuldeste Del, hvorved man ikke alene vilde opnaa at faa en Forbindelse
over Land mellem Holsten og Oldenborg, men ogsaa al blive Herre over
Elbens og Weserens Mundinger. Da man var forberedt paa, at disse
Planer vilde stede paa Modstand, særlig i Celle, fik Kancelliraad Gerhard
Schrøder, der i Okt. 161 5 4 sendtes til et Møde i Miihlhausen, hvor der
under Kejserens Forsæde skulde forhandles om Fordeling af Kvarterer i
det tyske Rige til de Allieredes Tropper, Ordre til at lægge Vejen over
Hamborg og Celle for at undskylde Afslutningen af Neutralitetstraklaten
med Johan Frederik og se at faa al vide, hvilke Planer Hertug Georg
Vilhelm egentlig havde i Bremen. Da Hertugdømmerne Bremen og Ver
den i sin Tid uretmæssig var blevne fratagne Kongens Fader af Sverrig,
og Kongen maatte bære den største Byrde i Krigen mod denne Magt og
havde haft store Udgifter med at forhindre Undsælning Ul Bremen, burde
han i Grunden have begge Herlugdømmer, men vilde dog lade sig nøje
med en passende Del deraf der kunde tilvejebringe Forbindelse mellem
Holsten og Oldenborg. Han kunde ogsaa gaa ind paa et Bytte mellem
Dele af Oldenborg og Delmenhorst og Dele af Bremen. Hvis Georg Vil
helm ansaa det for heldigt, at Kongen og han sluttede en separat Over
enskomst herom, inden det kom til Forhandling med de andre Allierede
1 Dumont VII. 1. S. 307 f. 2 Wimarson, anf. St. II. 27. 8 A. D.
Jørgensen, Griffenfeld II. 306 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
