Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1(576. 21./31. Marts. Nr. 1.
i Bremen, var Schrøder og den danske Gesandt i Celle Frederik Gers
dorff bemyndiget til at slutte en saadan 1.
Allerede i Hamborg fik Schrøder af den brandenborgske Kansler
Christof Brandt Underretning om, at der i den sidste Tid var forhandlet
megel livligi mellem brunsvig-lyneborgske og munsterske Ministre, og at
der visinok var sluttet en Traktat mellem dem om Delingen af Bremen
og Verden. Del var klart, at de ikke aglede at indremme Danmark no
get, da det ikke havde haft Tropper med ved Erobringen, og hvad Bran
denborg angik, henholdt de sig til, ai Kurfyrsten havde erklæret, at han
ikke vilde gore Fordring paa noget i Bremen. Da Schrøder traf Hertug
Georg Vilhelm i Buxlehude, udtalte denne sig dog ret forsigtigt om sine
Planer. Han vilde nok unde Kongen noget, men denne maatle ogsaa
unde ham noget, og han udtalte sin Forundring over, at Kongen ikke
havde vendt sine Vaaben mod Skaane. Det kunde dog ikke være behage
ligt for Kongen, at Fjenden kunde staa paa sin Grænse og se Kongens
Hovedslad. En Fodsbred Jord her var mere værd for Kongen end to
Fodsbred i Bremen. Den celleske Kansler Schulz udtalte senere, at nåar
man havde sluttet en separat Overenskomst med Miinster, var Granden
den, at Danmark, Brandenborg og Miinster i Neutralilelslraktalen 11.
Sept. 1675 havde lovet Hertug Johan Frederik Andel i Bremen uden at
tåge nogetsomhelst Hensyn til de andre brunsvig-lyneborgske Hertager,
skønl disse var de mest interesserede. Det vilde ogsaa være nedvendigl
at tåge Biskoppen af Miinster med ved Delingen*. Efter Medet i Miihl
hausen vendte Schrøder lilbage Ul Celle i Dec. og genoptog Forhandlin
gerne. De brunsvig-lyneborgske Ministre forlangte, at Schrøder og Gers
clorff skulde udtate sig noget mere bestemt om de danske Fordringer,
men da disse ikke havde nogen bestemt Instruks herom, vilde de ikke
gøre del for ikke enten al forlange for megel eller for lidt. Paa de danske
Gesandters Begæring om en kategorisk Besked om, hvorvidt man vilde ind
rømme Danmark noget mellem Elben og Weseren eller ej, svarede de
celleske Ministre undvigende. Da det angik hele Huset Brunsvig-Lyne
borgs Sikkerhed, maatle de først forhandle med Hertug Johan Frederik
derom. Schrøder fik dog det bestemte Indtryk, ai Celle absolul ikke vilde
indrømme Danmark noget mellem disse to Floder"0.
Det kom Ul at trække længe ud, inden der kom nogen virkelig For
handling i Gang paa Medet i Bremen. Allerede 19. Sept. havde Guver
nøren i Oldenborg, General Gustav Adolf v. Baudissin, faaet Ordre til at
give Møde som Danmarks Repræsentant og enten medlage Kancellidirek
iør i Oldenborg Vilhelm Heespen eller en anden af Raaderne. Han skulde
kræve, at Danmark fik en Del af Bremen, som kunde tilveiebringe For
1 Instruks f. G. Schrøder 19/\o 1675 (Brunsvig-Lyneborg Å II). 2 Rel.
fra G. Schrøder 25Ao, «/« 1675 (Brunsvig-Lyneborg B). 3 Rel. fra Schrøder
19/i2 1675 (Brunsvig-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
