Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
1676. 21./31. Marts.
Nr. 1.
sendinge var naturligvis klare over, at Meningen dermed var, at Bruns
vig-Lyneborg alene vilde sætte sig i Besiddelse af Stade, da det saa vilde
være lettere at udelukke Danmark og Brandenborg fra Delingen af Bre
men, end hvis disse Magter deltog i Erobringen af Stade og fik Tropper
indlagt i Fæslningen efter Erobringen 1.
For at Huset Bransvig-Lyneborg kunde optræde med mere Kraft,
gik Hertugerne Georg Vilhelm af Celle, Ernst August, Biskop af Osna
briick, og Rudolf August af Wolfenbiittel ved en Reces i Burgdorf 15.
Jan. 1676 ind paa at overlade Hertug Johan Frederik af Hannover en
Fjerdedel af de Landvindinger, som ved den endelige Fredsslutning maatte
tilfalde det brunsvig-lyneborgske Hus. Man havde en Tid næret Haab
om helt at kunne drage Hertug Johan Frederik over fra Frankrig til de
Allierede. Særlig Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenborg havde for
handlet ivrigt med Hertugen derom, men uden Resultat. Ved Konferen
cen i Burgdorf gjorde de tre andre brunsvig-lyneborgske Hertuger et
nyt Forsøg. Hertug Johan Frederik skulde garantere Erobringerne i
Bremen og Verden mod alle og enhver og stille Krigsfolk til Besætning
og Forsvar af en Del af Fæstningerne. Hertug Johan Frederik nægtede
dog bestemt at optræde mod Frankrig og Sverrig, og ved Recessen i Burg
dorf maatte de andre Hertuger ogsaa love ikke at kræve noget af ham,
som kunde være i Modstrid med hans Neutralitel. Hertug Johan Frede
rik vilde heller ikke være med til helt at udelukke Danmark og Bran
denborg fra Del i Erobringerne i Bremen og Verden. Man vilde, saa vidt
muligt, henvise dem til at soge Satisfaktion andensteds, men dog tilbyde
at afsiaa Amtet Harpstedt til Danmark og opgive Lenshøjheden over
Stadt- og Butjadingerland. Blev det nødvendigt at indrømme Danmark
en Forbindelseslinje i Bremen, maatte der i alt Fald ingen Fæstning
være der. Man skulde holde paa, at Karlsburg Fæstning skulde sløjfes,
og Stade overdrages til Brunsvig-Lyneborg alene, men kunde det sidste
ikke opnaas, skulde begge Fæstninger sløjfes. Biskoppen af Månster
skulde kun have en Femtedel af Bremen og Verden*.
Imidlertid var der ogsaa kommet en Repræsentant for Kejseren,
Grev Starhemberg, til Bremen, da Kejseren ogsaa mente at være interes
seret i Delingen. Ligeledes kom en Gesandt fra Nederlandene, Jakob van
der Tocht, der skulde se at faa en Overenskomst i Stand, da Tiden for
det nye Felttog nærmede sig og Generaistaterne kunde risikere, at Bruns
vig-Lyneborg og Miinster, hvis Forholdene i Bremen ikke blev ordnede,
ikke sendte de Tropper til Rhinen og de spanske Nederlande, som de var
forpligtede til. Det kunde ogsaa befrygtes, at Frankrig kunde benytte
sig af disse Stridigheder til at vinde nogle af Deltagerne for sig. I Ne
derlandene saa man heller ikke med gunstige Øjne paa Danmarks Be
1 Rel. fra Baudissin og Heespen 8/a 1676 (Bremen B)
anf. St., II. 27, 43 ff., 52 ff.
2 Wimarson,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
