Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 1676. 21./31. Marts. Nr. 1.
Nåar Brunsvig-Lyneborg og Munster segle at trænere Forhandlin
gerne i Bremen, skyldtes det, at de i den anden Halvdel af Febr. for
handlede i Hildesheitn om en fælles Optræden i Bremen. Brunsvig-
Lyneborg vilde vinde Munster for et brunsvig-lyneborg-munstersk Angreb
paa Stade og denne Bys Overladelse til Brunsvig-Lyneborg. Endvidere
vilde Brunsvig-Lyneborgerne have Miinsters Garanti for en Deling af
Herlugdømmerne paa Grunding af Aftalerne i Burgdorf. Biskoppen af
Munster forlangte dog en Fjerdedel af samtlige Erobringer og desuden
Amtet Wildeshausen. Et Forsøg, som Hertug Johan Frederik gjorde paa
at faa Bispen til at stille sig mere imødekommende, mislykkedes ganske.
Biskoppen forlangte nu endog den ham i Rotenburgtraktaten lovede
Tredjedel, men stillede dog i Udsigt, at han kunde slaa noget af derpaa.
Medet i Hildesheim endte med større Spænding end tidligere mellem
Munster og Brunsvig-Lyneborg. Der aftaltes nok et nyt Møde i Hoya
eller Nienburg, men Biskoppen nægtede at deltage i Mødet 1,
De danske og brandenborgske Gesandter i Bremen havde følt sig
meget foruroligede ved Forhandlingerne i Hildesheim, og Baudissin og
Ledebur rejsie i Begyndelsen af Marts 1676 til Biskoppen af Munster i
Cloppenburg. Biskoppen udtalte sig meget skarpt mod de tre lyneborgske
Hertuger Georg Vilhelm, Ernst August og Rudolf August. Disse tilsigtede
kun at sætte sig seiv i Besiddelse af hele Bremen og vilde ikke lade ham
faa den lovede Tredjedel. Han mente sig derfor ikke mere forpligtet til
at holde Rotenburgtraktaten. Han gjorde Baudissin og Ledebur bekendt
med de brunsvig-lyneborgske Forslag i Hildesheim, men erklærede, at han
ikke vilde forhandle særskilt med Brunsvig-Lyneborg om Krigsoperalio
nerne og Delingen af Bremen og Verden. Han foreslog, at han, Kongen
og Kurfyrsten hver skulde stille 5000 Md. til Stades Erobring. Man vilde
saa kunne erobre Byen i et Par Maaneder og lægge fælles Garnison i
den. Ønskede Brunsvig-Lyneborg at deltage, kunde det indrømmes. Med
Hensyn til Delingen foreslog han en Deling i 5 Dele, hvoraf Danmark,
Brandenborg, Munster og Hertug Johan Frederik hver skulde have én
Del og de øvrige brunsvig-lyneborgske Fyrster tilsammen én Dei Da
Brandenborg næppe kunde stille de nødvendige Tropper i Bremen, vilde
Biskoppen laane Kurfyrsten en 3—4000 Md.*
Under disse Forhandlinger havde Forhandlingerne i Bremen stadig
staaet stille. Heespen søgte ai overbevise den nederlandske Repræsen
tant om, at det af Hensyn til Kongen af Danmarks store Anstrængelser
i Krigen vilde være ganske ubilligt at udelukke ham fra Delingen af
Bremen. En Belejring af Stade alene ved brunsvig-lyneborgske og mun
sterske Tropper vilde ogsaa forhindre disse to Magter i at understøtte de
Allierede ved Rhinen og Moset. Den nederlandske Gesandt erklærede, at
1 Wimarson II. 62 ff. 2 Rel. fra Baudissin 5/s, V» 1676 (Bremen B)
Wimarson II. 64 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
