Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
1677. April—Juni.
Nr. 5.
Ved Forhandlingerne med de hessiske Raader i Kassel lod Haxl
hausen først, som om Spørgsmaalet om Overladelsen af Tropperne til
Danmark var afgjort, og det kan drejede sig om at træffe nærmere Af
tale om Troppernes March og Lenningen til dem. De hessiske Gehejme
raader vilde dog ikke gaa med til denne Betragtning. De hævdede, at
Landgrevinden i Skrivelse til Wien og i en Skrivelse Ul Kongen af 26.
Febr. bestemt havde udlalt, at Betingelsen for Troppernes Overladelse Ul
Danmark vai; at Kejseren fritog de hessiske Lande for Indkvartering,
saalænge Krigen varede, og for hendes Broder Kurfijrstens Pengefor
dringer, og i disse Henseender var den kejserlige Skrivelse af 7. Jan. Ul
hende ikke fyldestgørende. Hun mente nok, at Kongen, der stod i saa
nøje Alliance med Kejseren og Kurfyrsten, kunde faa Sagen ordnet,
maaske kunde han tilfredsstille Kurfyrsten paa anden Maade, men uden
de ovennævnte Betingelsers Opfyldelse kunde hun ingen Tropper sende 1.
De hessiske Gehejmeraader erklærede, at før Landgrevinden havde faael
Svar paa disse Skrivelser, kunde de ikke afslutte nogen Overenskomst.
Særlig var det nødvendigt, at Kurfyrsten af Brandenborg opgav sine
Fordringer, der beløb sig til 130,000 Rdlr., hvilkel del var Hessen en
fuldstændig Umulighed al betale. De var heller ikke helt sikre paa Kej
serens Stilling, da der fra Wien meddeltes, at Kejseren nu vilde have
Tropperne overladt Ul Spanien og i Stedet vilde overlade Danmark nogle
af sine egne Tropper. De vilde heller ikke have, at Tropperne, hvis de
overlodes Danmark, maalte brages andre Steder end i Rigel, i Holsten
og i Wismar. Det hjalp ikke, at Haxthausen henvisle Ul Kejserens Skri
velse om, at Tropperne skulde overlades Ul Danmark, og Ul Landgrev
indens tidligere Løfter. De hessiske Raader svarede, at disse kun var
givne under visse Betingelser, og en af disse var, at Kurfyrsten opgav
sine Fordringer. De foreslog, at Kongen seiv skulde tilfredsstille Kur
fyrsten for hans Fordringer ved at afslaa ham nogle Kvarterer, særlig i
Meklenborg, men det erklærede Haxthausen for amuligt, da det var de eneste
Kvarterer, Kongen havde, og han skulde bruge dem til Rekrutering 2.
Det gjaldt nu orn at faa Kurfyrsten Ul at opgive sine Fordringer
paa Hessen for de ham af Kejseren anviste Kvarterer. Kongen havde 6.
Marts i skrevet Ul Kurfyrsten om at træffe en Ordning med Søsteren, da
der var stærk Brug for de hessiske Tropper, hvis der skulde udrettes
noget i Skaane, eller i alt Fald udsætte sine Fordringer en Tid. Kur
fyrsten var dog paa denne Tid i en meget fjendtlig Stemning mod Sø
steren og udtalte Ul den danske Gesandt i Berlin Mogens Skeel, at hver
ken Kejseren, Kongen eller han havde noget godt at vente af hende. Han
vilde ikke opgive sine retmæssige Fordringer11. Imidleriid havde man
1 Landgrevinde Hedvig Sofie t. Chr. V 2e/2 1677 (Hessen A I). 2 Rel.
fra Haxthausen 12/s, 15/s 1677 (Hessen B). 3 Geh. Reg. 4 Rel. fra M.
Skeel 18/8 1677 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
