Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 1677. April—Juni. Nr. 5.
ved Kejserhoffet opsat Udkast til en Overenskomst mellem Kejseren og
Hessen, hvorefter Landgrevinden og hendes Son forpligtede sig til at
stille 2000 Mand Fodfolk og 400 Ryttere til Kejserens og hans Forbunds
fællers Tjeneste mod Fritagelse for al Indkvartering og Konlribution.
Kejseren kunde ikke fritage Landgrevinden for Kurfgrstens Fordring, men
han vilde gore sig al Umage for at faa denne til at lade sig nøje med
en rimelig Sam 1.
Da Kurfgrsten i Begyndelsen af April rejste til Wesel for at kon
ferere med den hollandske Raadspensionær Gaspar Fagel og paa Tilbage
vejen skulde forhandle med Biskoppen af Munster i Beckum, rejste
Landgrevinden af Hessen til Bielefeld for at møde Broderen og faa en
mundllig Konference med ham. Skønl Kurfgrsten segle at undgaa Sø
sleren, traf hun ham dog 14, April paa Slottet Sparenberg ved Bielefeld.
Kurfgrsten vilde dog stadig ikke høre noget om at opgive sine Fordrin
ger og lod Søsteren høre, at det i Virkeligheden siet ikke var hendes Me
ning at overlade Kongen Troppeme, hun søgte kun at snakke baade for
den ene og den anden. De fulgtes ad Ul Minden, hvor Forhandlingerne
fortsattes. Kurfgrsten forlangte tilsidst, al Landgrevinden skulde gøre
et Tilbud. Landgrevinden raadførte sig derefter med Mogens Skeel og
Haxthausen, der var i Følge henholdsvis med Kurfgrsten og Landgrev
inden, og opfordrede Mogens Skeel til at forhandle med Kurfgrsten, da
hendes Forslag blev saa daarlig optagne. Kurfgrsten havde forlangt, at
hun skulde betale ligesaa meget som Anhalt, nemlig 6000 Rdlr. for hver
Maaned, altsaa 36,000 Rdlr. for Vinterkvartererne. Hun gjorde herimod
gældende, at Anhalt kun gav disse Penge, men ingen Sold til Troppeme,
saaledes som der forlangtes af hende. Dei højesle, hun kunde give, var
10,000 Rdlr. Ved Skeels Samtale med Kurfgrsten hævdede denne, at hans
Fordring var langt større end 36,000 Rdlr. Anhalt gav maanedlig 10,500
Rdlr. og Hessen burde endda give mere, da Hessen var større end An
halt. Da Skeel foreslog de 10,000 Rdlr., blev Kurfgrsten først meget op
bragt, men erklærede dog tilsidst, at han vilde nøjes med 4-0,000 Rdlr.
Da Landgrevinden fik denne Besked, erklærede hun, at om en saa slor
Sum kunde der ikke paa nogen Maade være Tale; hun maatte saa sege
andre Udveje og forbinde sig med dem, som hun kunde have nogen Støtte
af, hvormed hun efter Skeels og Haxthausens Mening siglede til de bruns
vig-lgneborgske Fgrster. De danske Gesandter forestillede hende de Ulgk
ker, der vilde følge heraf men hun erklærede, at hun ikke havde anden
Udvej end at soge Alliance mod Kurfgrsten. Da Kurfgrsten efter Taflet
tog Afsked med Søsteren, trnede han endog med, at han seiv vilde gøre
sig betalt og at hendes Ophold her skulde komme til at koste hende mere
end hun troede. Han blev under Samtalen saa højrøstet, al del vakte
1 Rel. fra Liliencron 1/t 1677 (med Udkast til Overenskomsten) (Kej
seren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
