Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 1677. 3./13. Maj. Nr. 6.
de i Sassenbergtraktaten stipulerede WOO Md., da Slesvig og Holsten i
Kraft og Rigdom utvivlsomt langt overgik Bispedømmet Miinster og det
ringe Abbedi Corvey. Som kronel Hoved kunde Kongen heller ikke stille
mindre end en Tredjedel. De Danske tog dog Forbehold herimod, da de
havde bestemt Ordre til at forlange, at Biskoppen skulde stille mindst
ligesaa stor en Styrke som Kongen. Ledebur mente, at det var for lidt
at lade Forhandlingerne strande herpaa, særlig da man i Berlin havde
faaet Efterrelning om, at Kongen var villig til at stille de 4000 Md.
I den 4. Art. angaaende Delingen af Bremen fik de Danske deres
Affalielse, der forbandt Brandenborg og Miinster mere end hidtil, i alt
væsentligt sat igennem. De Danske havde ønsket, at Verden ogsaa ud
trykkelig skulde nævnes, men de Munsterske vilde, skønt det paa ingen
Maade var Biskoppens Mening al ville unddrage Verden fra Delingen,
nødig have det, da dei kunde give Brunsvig-Lyneborg Anledning til at
bringe hele Delingssagen i Konfusion; i alt Fald gik dette Huses Planer
ud paa, at Danmark skulde have noget af Bremen og noget af Verden,
for at Verden kunde blive delt og Biskoppen derved blive hindret i at
faa Session og Votum i Rigel. De kunde heller ikke af Mangel paa In
struks gaa ind paa, som de Danske i deres Udkast havde forlangt, al
love Kongen en Del af det i Bremen erobrede Artilleri og Mobilier, skønt
Biskoppen sikkert gerne undie Kongen det. Dette Spørgsmaal maalte
henvises til Birecessen og senere Forhandling. I Slutningen af Artiklen
havde de Danske i deres Udkast udvidet den gensidige Garanti til at
gælde alle fremtidige Erobringer fra Fjenden (i>was noch weiter von dem
feinde acquiriret und eingenommen werden mugie*), men del indskræn
kedes til Pommern og Bremen. I den 5. Art. angaaende Vinterkvarte
reme modsatle de Munsterske sig aldeles bestemt, at der, saaledes som
de Danske i deres Udkast havde gjort, taltes noget om Kejseren og hans
Anvisning af Kvarterer; det var heller ikke sket i Sassenbergtraktaten.
Ligeledes vilde hverken de munsterske eller brandenborgske Repræsen
tanler gaa ind paa en af de Danske optaget Klausul om gensidig Ga
ranti for de Kvarterer, hvoriil en af dem ved Speciallraktater og Reitig
heder var beretliget. De havde ingen Instruks herom og kendte ikke
noget Ul saadanne Speciallraktater og Reltigheder. Herom maalte der
forhandles nærmere paa Mødet i Minden.
Man blev derefter enig om at optage de Punkter, hvorom der var
Enighed, i en Hovedtraktat, der skulde ratificeres inden 4 Uger, hvorefter
Ratifikationerne skulde udveksles paa Mødet i Minden, og optage de Punk
ter, hvorom der var Uenighed, i en Bireces, der tillige fastslog, at Under
skrivelsen af Hovedtraktalen, hvad disse Punkter angik, ikke skulde have
nogen forbindende Virkning, førend der var truffet Overenskomst derom
paa Modet i Minden. Kongen af Danmark, der endnu ikke havde kunnet
naa al tilkendegive sin Mening angaaende Sassenbergtraktaten, skulde
ikke være præjudiceret ved den nu afslullede Traktat, men hans Bemærk
ninger skulde tages i tilbørlig Agt paa Mødet i Minden. Dette skulde
holdes 1. Juni (gl. St.) i Stedet for som i Sassenbergtraktaten fasisat 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
