Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
1677. 3./13. Maj.
Nr. 6.
ligheden skålde sluttes en helt ny Traktat. De havde dog nu sendt Eks
presbud Ul Biskoppen og ventede Ralifikalionen næste Dag. Ved selve
Forhandlingerne viste de munsterske Repræsentanter sig nu noget mere
imødekommende end i Delmenhorst. De gik ind paa, at Hertugdømmet
Slesvig optoges i Garantien, at Hertugdømmet Verden ligesaa vel som
Hertugdømmet Bremen skulde regnes til det Corpus, der skulde deles, og
at Kongen skulde have sin Del af hvad Artilleri og Mobilia, man havde
erobret i Stade. Paa det næste Møde, der skulde holdes i Minden l.Aug.,
skulde fremsætles Forslag om, hvorledes Delingen af Bremen skulde gaa
for sig. Heespen søgte ved Garantien for de Lande, der erobredes i
Fremtiden, at faa Rugen udlrykkelig nævnt. Ledebur var ogsaa villig
dertil, men de Munsterske ytrede først Tvivl om, at denne 0 hørte til
det romerske Rige og, da det var bevist dem, mente de, skønt de derefter
egentlig ingen Betænkeligheder havde, dog, at de først maalte indberette
dette Punkt hjem, da de ingen Instruks havde derom. De miinslerske
Gesandter erklærede, at Biskoppen vilde gøre sit yderste for at skaffe
Kongen tilbørlig Salisfaktion ved Delingen af Bremen og vilde forhandle
med Brunsvig-Lyneborg derom. Garanti for Rensborgtraklaten mente
hverken de munsterske Afsendinge eller Ledebur at kunne gaa med Ul i
Øjeblikket, da de hverken kendie Traktaten eller var instruerede derom,
og det hjalp ikke, ai Heespen meddelte dem en Afskrift af den. Dei lyk
kedes heller ikke at faa det vigtige Spørgsmaal angaaende Kvartervæse
net bragt i Orden. Klausulen om Garanti for de Kvarterer, som den ene
eller anden Part efter Specialtraklaler eller Rettigheder var beretliget til,
vilde hverken de Munsterske eller Ledebur gaa med Ul, men mundllig
udtalte de, at nåar Kongen i Kraft af denne Traktat, men ikke efter
Traktaten i Rensborg med Goltorp, forlangte Kvarterer i den goilorpske
Del af Holsten, vilde sikkert ingen modsætte sig det. men garantere disse
Kvarterer ligesom andre Kvarterer. De Munsterske erklærede, at de ikke
var instruerede til at indlade sig i Detailforhandlinger om Kvartererne
eller Ul at give en Fortegnelse over de Lande, som Biskoppen ønskede
til Kvarter. Forhandlingen herom maatie udsættes til næste Møde, dog
skulde alle Parter inden 14 Dage sende hinanden Foriegnelser over de
Kvarterer, de forlangte, for at Gesandterne Ul det forestaaende Møde i
Tide kunde instrueres derom. Den 20. Juni underskreves Birecessen i
Minden (Nr. 8 A) og der opsatles en Overenskomst (Nr. 8 B) om de Punk
ter, som skulde behandles paa det næste Møde i Minden 1. Aug. I For
trolighed, men efter Heespens Mening dog ikke uden Ordre, talte Schmi
sing med ham om, hvad man skulde gøre, hvis Hertugerne af Brunsvig-
Lyneborg hverken i Delingssagen eller ved Ordningen af Kvartervæsenel
vilde tåge mod Fornuft. Det var farligt at blive ved med at give efter,
da man sikkert ikke opnaaede noget med det gode. Schmising mente
ogsaa at vide, at Generalslaterne og Kejseren var meget tilbøjelige til at
slutte Fred med Frankrig, og Spørgsmaalet blev saa, om man ikke, hvis
Danmark kunde faa Salisfaktion i Skaane og andensleds, skulde slutte
Fred uden Hensyn tit Brunsvig-Lyneborg. Heespen, der fik det Indtryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
