Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
4. Der maatte ikke næres nogen Uvilje mod Munster og Brunsvig-Lune
borg. 5. Wismar med tilhørende Distrikt skulde gaa med ind i Delin
gen. 6. Fæstningen Karlsburg skulde demoleres. — Hvad selve Delingen
angik, mente Klingenberg og Heespen, at Bransvig-Lyneborg vilde over
lade Danmark Øen Krautsand, Rettigheden til Domkapitlet i Hamborg,
Lenshøjheden over Stadt- og Butjadingerland, Fæstningen Karlsburg med
Flækken Lehe,det gamle og ny Land Wursten og Alten-og Neuen-Walde.
De havde dog foreløbig holdt fast paa en Femtedel af Bremen, men
gjorde overfor Kongen opmærksom paa, at dette sikkert ikke kunde
opnaas.
Kong Christian V var villig til at erklære sig i Overensslemmelse
med al Billighed med Hensyn Ul den begærede Garanti, nåar Separat
traktaten mellem Munster og Brunsvig-Lyneborg, som han ikke kendte,
blev meddelt ham, men det var dog nødvendigt, at man ikke derved
stødte Kejseren og de andre Allierede. Del samme var ogsaa Tilfældet
ved det 3. Punkt. Sløjfningen af Karlsburg Fæstning kunde han nok
gaa ind paa, derimod var det ganske ubilligt, al Wismar, som var erob
re! af ham alene, skulde gaa med i Delingen. Hvad selve Delingen an
gik, var Kongen nu villig til at stille sig mere imødekommende. Dan
marks Stilling var i dette Øjeblik ret vanskelig. Kumpene i Efteraaret
1676 og navnlig del uheldige Slag ved Lund 4. Dec. havde svækket den
danske Hær stærkt. Hvis Kongen ikke fik Hjælp af sine Forbundsfæller,
vilde det blive særdeles vanskeligt for Danmark at holde den svenske
Heer Slangen i Skaane i det kommende Aar. Kong Christian V havde
da ogsaa straks henvendi sig til sine Forbundsfæller om Hjælp, navnlig
med Fodfolk, men fra Kejseren eller Brandenborg, der seiv var stærkt
anspændte, var der ikke Udsigl til større Hjælp, fra Spanien og Neder
landene enelnu mindre. Da den nederlandske Resident i København der
for foreslog, at man, under Hensyn til at der ikke var noget Haab om
el snarligt Resultat af Forhandlingerne i Bremen, skulde slutte en In
ierimsreees, hvorved Delingen opsatles til en mere belejlig Tid, mod at
Brunsvig-Lyneborg og Munster ydede Kongen en anselig Hjælp til Kri
gens Forlsættelse, gav Kongen Klingenberg og Heespen Bemyndigelse til
al overveje disse Forslag sammen med Mæglerne, og hvis disse var enige
med Nederlænderne, maatte de Danske gaa ind paa en Udsættelse af
Delingen, skønt Brunsvig-Lyneborg og Munster derved opnaaede deres
Hensigt, at faa Sagen trukket ud, dog skulde de forbeholde Kongen hans
Part ved den endelige Deling. Som sin Part vilde han, hvis Hertugerne
af Brunsvig-Lyneborg vilde forpligle sig til al understøtte ham paa deres
egen Bekostning med 2000 Rytiere og 4000 Fodfolk, nøjes med Afstaael
sen af Lenshøjheden over Stadt- og Butjadingerland, Retten Ul Domka
pitlet i Hamborg, Øen Krautsand, Karlsburg, Flækken Lehe, det gamle
og ny Land Wursten og Alten- og Neuen Walde, dog forbehoidt han sig
sin fulde Part i Bremen, hvis han ikke fik det ved Brømsebrofreden og
siden mistede tilbage fra Sverrig. I yderste Fald maatte Klingenberg
og Heespen dog opgive alle Fordringer med Undtagelse af Lenshøjheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
