Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
Gesandter 24. Jan. indtrængende til ham, men Bispen svarede omgaaende,
at han ikke var Ul Sinds at sende nogen til Bremen, men var villig til
i Forening med Brnnsvig-Lyneborg at forhandle med Danmark paa et
andet Sted. De danske Gesandter fraraadede Regeringen i København
at gaa ind paa dette, da det maaske siet ikke var Bispens Alvor, men
kan et Forsøg paa at trække Tiden ud. Mæglerne vilde ogsaa blive me
get fornærmede, hvis man opgav Forhandlingerne i Bremen og gik til
separate Forhandlinger. Hvordan man skulde stille sig til Bispens Af
slag, kunde man ikke rigtig blive enig om i Bremen. De kejserlige,
spanske og nederlandske Gesandter vilde have, at man nu skulde sende
Biskoppen en meget skarp Skrivelse og ligefrem forlange, at han skulde
sende en Gesandt til Bremen, men de danske Repræsentanter mente det
bedre, al den kejserlige Gesandt Baron Landsee, der skulde rejse hjem,
paa Vejen besøgte Bispen for at formåa ham til at sende en Repræsen
iant til Bremen. Mæglerne, der var blevne noget irriterede over Bispens
Forslag om separate Forhandlinger mellem ham, Danmark og Brunsvig-
Lgneborg, forlangte en positiv Erklæring af de danske og brunsvig-lyne
borgske Gesandter, om de var instruerede til at fortsætte Forhandlin
gerne her eller til ai føre separate Forhandlinger, da de paa del nuvæ
rende Stadium maatte betragle saadanne som en Haan mod deres Herrer.
De Danske erklærede, at de var instruerede til at forhandle i Bremen
og ikke andre Steder, Brunsvig-Lyneborgerne ligesaa, men i en noget
kølig Tone 1.
Man drøfiede derefier Forslaget om foreløbig at udsætle Delingen,
mod at Minister og Brunsvig-Lyneborg ydede Danmark en vis Hjælp.
Den brunsvig-lyneborgske Gesandt v. Sohlen havde først ikke opponeret
mod deile Forslag eller mod, at Danmarks Ret i Bremen forbeholdtes dei,
men forkastede det nu ganske. Brunsvig-Lyneborg var nok villig til at
hjælpe Danmark med nogle Tasinde Mand i Skaane, men Danmark
maalte i Lighed med Kurfyrsten af Brandenborg saa give en Renuncia
tion paa Bremen, som Celle og Wolfenbuttel nu havde i Besiddelse og
ved alle Midler vilde hævde; dog skulde Danmark, hvis del ikke fik Sa
tisfaktion i Skaane, have Regres i Bremen. De Danske afslog at gaa
ind herpaa, da Renunciationen var sikker, men Salisfaktionen kun be
stemt i al Almindelighed. Mæglerne søgte at faa en Overenskomsl i
Stand og fik ogsaa Sohlen til, dog kun i sit eget Navn, at udlale, at han
nok iroede, al hans Herrer vilde hjælpe Kongen til Wismar med lilhø
rende Distrikter, ligesaa til Skaane, Halland og Blekinge og til den Ende
understøtte ham med 3000 Md. paa egen Bekostning, og det samme vilde
Miinsler gøre. Fik Kongen ikke Salisfakiion i Skaane, vilde de give ham
Satisfaktion i Bremen. Mæglerne bad indtrængende de Danske formåa
Kongen til at gaa ind herpaa, da man derved vilde faa det gode Forhold
1 Rel. fra Klingenberg og Heespen 25/i, 29A 1677 (Bremen B)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
