Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 1677. 14./24. Juni. 129
overlade Danmark Karlsburg paa visse Betingelser, men baade Karlsburg,
Schwingerskanse og Burg skulle raseres senésl 1 Aar efter Recessens
Underskrivelse. Brunsvig-Lgneborg gav Åfkald paa Lenshøjheden over
Stadt- og Butjadingerland og paa Krautsand. Hvis Danmark fik den
ovennævnte Salisfaktion, gav det Afkald paa Del i Bremen og Verden,
men hvis det ikke opnaaede den, forbeholdt det sig Regres til Bremen
og Verden, og der skulde saa siden føres nærmere Forhandlinger herom
mellem Danmark, Miinster og Brunsvig-Lgneborg under Mægling af de
andre Allierede. De øvrige Artikler var de samme som i det førsle
Udkast 1.
De af Mæglerne opsalte Udkast vandt dog ikke meget Bifald hos de
i Delingen af Bremen særlig inleresserede Parter. Den brunsvig-lgne
borgske Repræsentant Sohlen forkastede straks det første Udkast, men
antgdede, at der maaske kunde forhandles paa Grundlag af det andet.
Men i en Konference 3. Maris tog han, efter at have faaet nærmere Or
drer hjemmefra, mere Bladet fra Munden, skønt han betonede, al hans
Udtalelser ikke var endelige, men kun skulde tjene som Information om
hans Herrers Mening. Noget endeligt Svar kunde først gives, nåar disse
havde forhandlet med Biskoppen af Munster. For det første ønskede
han at vide, i hvis Navn Forslagene var stillede, og hvorfor man ikke
først havde hørt de inleresserede Parter. Nåar der i Indledningen taltes
om, at Kongressen i Bremen var kaldt sammen for al skabe Enighed og
nøjere Alliance, saa kendte hans Herrer ikke noget til dette Formaal.
Kongen af Danmark havde kaldt den sammen for at forhandle om De
lingen af Bremen. At slutte en Interimsreces var heller ikke meget værd,
det viste den forrige Aar sluttede Interimsreces i Haag, som var bleven
forkastet, skønt der i den ikke var noget, som kunde være til Skade for
nogen af de Allierede. Det i Udkaslene, som var til Ugunst for Brunsvig-
Lgneborg, var heller ikke sat inierimistisk. Da der i Udkaslene kun
taltes om 4- virkelig inleresserede Parter, Danmark, Brandenborg, Bruns
vig-Lgneborg og Munster, kunde han ikke indse, med hvad Ret Kejseren
gjorde Fordring paa Kapitel, Kirker og gejstlige Gaarde og Godser i
Bremen og paa Domkapitlet i Hamborg og dets Godser; ligesaa lidt
kunde han forståa Arliklen om Bremens Immedietet, da denne jo ikke be
slredes af nogen. Endvidere forundrede del ham, al Biskoppen af Osna
bruck siet ikke var nævnt, skønt han havde Garnison baade i Buxtehude
og Karlsburg, ejheller Hertugen af Hannover, skønt han efter Traktaten
ll.Sept.1675 mellem Danmark, Brandenburg og Munster ogsaa var in
teresseret i Delingen. Endvidere protestere.de han mod det Udtrgk i Ud
kaslene, at Herlugerne af Brunsvig-Lgneborg gdede Brandenborg Hjælp,
fordi de nød Indkomslen af Bremen og Verden. Det var absolut ikke
Udkastene er trykte: Oesterreichische Staatsvertråge. Niederlande I.
189—97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
