Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 1677. 14.,24. Juni. Nr. 7.
men understøtte hinanden, indtit enhver havde faaet en rimelig Satisfak
lion. 3. Byen Bremen med de 4 Goher skulde hævdes som en fri Rigs
stad, og alle de Rettigheder, som Sverrig krævede over Byen, være kas
serede, hvilket alle Parter skulde forpligte sig til at garantere 1. 4. Indiil
Freden tåger Kejseren, for at forebygge videre Strid, Domkapitlerne i
Bremen og Hamborg med Kirker og gejstlige Godser i sin Sekvester, dog
aden Præjudice for nogens Rel. I Indledningen til den foreslaaede Reces
klagedes slærkt over, ai Biskoppen af Munster i 8 Maaneder ikke havde
viltet sende nogen Gesandt til Medet, og at Brunsvig-Lyneborg, da der
var allerbedst Haab om et gunstigt Resultat, havde kaldt sin Gesandt til
bage og ikke viltet sende nogen ny.
Den spanske Gesandt erklærede sig straks rede til at underskrive
disse Punkter, hvis de andre vilde. De Danske erklærede, at de havde
faaet Ordre til ai rejse hjem, da der, efler al Brunsvig-Lyneborg havde
kaldt sin Gesandt tilbage, ikke var Udsigt til al naa til et Resultat.
De mente ogsaa, at det vilde vække endnu større Forbitrelse hos Munster
og Brunsvig-Lyneborg, hvis man nu i deres Fraværelse sluttede en Reces,
særlig vilde Ariiklen om Bremen vække Uvilje hos Brunsvig-Lyneborg,
der jo ikke hidtil havde foretagei sig noget mod Byens Frihed og derfor
maatie betragle den som Udtryk for Mislænksomhed. Den 4. Arlikel om
Sekveslrationen af Domkapitlerne vilde ogsaa vække Mistanke hos Mini
ster og Brunsvig-Lyneborg. Den danske Konge kunde heller ikke paa
nogen Maade opgive sin Ret til Domkapitlet i Hamborg. De vilde ikke
en Gang sende dette Forslag hjem. Da den brandenborgske Gesandt
imidlerlid erklærede at ville sende Udkastet hjem, maatte de danske Ge
sandter tilsidst love at gore det samme’2.
Under de følgende Forhandlinger gjorde den nederlandske Gesandt
Amerongen og den brandenborgske Gesandt Ledebur ogsaa gældende, al
Afslutningen af Recessen uden Miinslers og Brunsvig-Lyneborgs Del
tagelse sikkert vilde ophidse disse. Ledebur erklærede, at da Kurfyrsten
Uge havde sluttet en Traktat3 med Munster og da Hertugerne af Bruns
vig-Lyneborg havde erklæret at ville lade deres Tropper marchere mod
Frankrig, vilde han nødig gore noget, som kunde stode disse Magter.
Der forhandledes derefler om en Ændring af det kejserlige Udkast. Ame
rongen og Ledebur foreslog at udelade de i Indledningen fremsatte Be
mærkninger om Miinslers og Brunsvig-Lyneborgs Optræden. Arlikel 4
1 Byen Bremen, der ikke følte sig rfgtfg sikker overfor Biskoppen af
Munster og Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg, havde i Jan. 1677 henvendt sig
til Kejseren med Anmodning om gennem sit Gesandtskab i Bremen at faa de
Allierede til at gaa ind paa en Anerkendelse af og Garanti for Byens Frihed
og Immedietet. (Osterr. Staatsvertr. Xiederlande I. 184). 2 Bel. fra Klingen
berg og Heespen 23/4 1677 (Bremen B). 3 Traktaten i Sassenberg 14. April
1677 (Moerner. Kurbr. Staatsvertr. S. 395 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
