Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
1677. 14./24. Juni.
Nr. 7.
den ringesie Ordre fra Kongen desangaaende, de vilde ikke en Gang
modtage Kopien og sende den hjem for at faa nærmere Ordre, da det
kan vilde vcekke endna større Mistanke hos Spanien og Nederlandene.
Da Amerongen imidlertid erklærede at ville sende en Kopi til den neder
landske Resident le Maire i København, fik de Danske ogsaa i al Hemme
lighed en Kopi af den brandenborgske Gesandt og sendte den til Køben
havn. Efter deres Mening var det hele et Xummcr fra de brunsvig-lyne
borgske Hertugers Side, da de nødig vilde sende deres Tropper til Neder
landene og derved vilde undgaa det, samtidig med, at de kunde sætte
Splid mellem de Allierede. De danske Gesandter synes dog ikke at have
været helt sikre paa, al dei- ikke var noget om Sagen, og benyttede Lej
ligheden til at fremhæve, at en saadan særskilt Traktat mellem Danmark
og Brunsvig-Lyneborg om Bremen vilde vække stærk Mistanke hos Bi
skoppen af Miinster, med hvem man jo Uge hovde sluttet en Traktat 1.
Med Hensyn til den af de kejserlige Gesandter foreslaaede Reces
kom man ikke stort videre. Paa Modet i Hoya havde Brunsvig-Lyne
borgerne erklæret, at de ikke kunde antage Art. 1 i den foreslaaede Form;
den maatle gaa ud paa. al Status quo skulde bevares, aden Præjudice
for nogen. Art. 2 kunde de heller ikke gaa ind paa, da de ikke overfor
alle de Allierede kunde forpligle sig Ul ikke al slutte Stilsland eller Fred
uden deres Samtykke. Bremens Immedielet vilde de ikke bestride, men
de kunde ikke opgive de Retligheder, som Sverrig havde haft til de to
Domkapitler. Senere erklærede Schutz i en Skrivelse af 19. Maj Uge ud,
at Hertug Georg Vilhelm ikke kunde gaa ind paa Recessen. Landsee er
klærede, al Biskoppen af Munster havde meddelt, at han ikke vilde gaa
ind paa Art. 1 og 3, og havde udtall sig noget svævende om de andre.
Amerongen erklærede, al han ikke havde nogen Ordre til at udtale sig
om den anden Arlikel, og alle var klare over, at han sikkert heller ikke
fik en saadan, da Generalstaterne ikke vilde binde sig. De danske Ge
sandter erklærede derefter, at de ikke kunde se, at der kunde komme
noget ud af Modet, og de vilde derfor tåge deres Afsked i det Haab, at
Forhandlingerne senere kunde genoptages under bedre Forhold. Den
spanske Gesandt sluttede sig hertil. Amerongen holdt dog paa, at man
ikke burde skiltes, før man havde aftalt et nyt Møde og bragl Bremen
By i Sikkerhed. Den brandenborgske Gesandt erklærede at ville slutte
sig Ul det, som man enstemmig blev enig om. enten det saa blev al skil
tes eller slutte en Reces. De kejserlige Gesandter hævdede med stor Styrke,
at del vilde være til den største Despekt for Kejseren og Skade for den
almindelige Sag, om man skiltes uden nogetsomhelst Resultat. De vilde
1 Rel. fra Klingenberg og Heespen 17/s 1677 (Bremen B). Forholdet var
det, at Hertug Georg Vilhelm til Fr. Gersdorff havde udtalt. at han vilde
være villig til at hjælpe med til Riigens Erobring. Fr. Gersdorff havde 26.
April faaet Ordre til at indlede Forhandlinger med Hertugen derom. Denne
stillede en 6— 7000 Md. i Udsigt, men derudover kom man ikke. (Rel. fra
Gersdorff 18A, 7s, 12/s 1678 (Brunsvig-Lyneborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
