Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 7. 1677. 14. 24. Juni. 145
Vilhelm seiv 1. Han rejsle derhen 16. Dec. Ved sine Forhandlinger med
Hertug Georg Vilhelm og de celleske Raader Schutz og Bernstorff op
naaede Buchivaldt dog ikke synderligl. De holdt fasl paa Fordringen
med Hensyn til Gesandterne i Ximwegen, men angaaende Hjælpen ud
talte de sig ret svævende. Hertug Georg Vilhelm kunde ikke understøtte
Kongen med al sin Magi, men maatte forlange Ophjsning om, hvor stor
Hjælp Kongen forlangte, da han maatte forhandle med de andre Med
lemmer af Huset, før han kunde erklære sig. Paa de brunsvig-lyne
borgske Gehejmeraaders Anmodning indgav Buchivaldt og Gersdorff en
skriftlig Memorial, hvori de bad om at faa at vide, med hvor stor Styrke
de brunsvig-lyneborgske Hertuger vilde understøtte Kongen, hvad de
vilde give ham for hans Del af Bremen og Verden, og hvorledes de, da
de gjorde saa mange Vanskeligheder med de Kongen anviste Kvarterer,
vilde skaffe Kongen Midler til at fortsætte Krigen, enten ved Elbtolden
eller paa anden Maade. Ltgeledes ønskede de Besked om, hvorledes man
vilde tilfredsstille Kongen i Bremen og Verden, hvis der sluttedes Fred,
saa han ikke fik Brug for Hjælpen, eller hvis Kongen ikke fik sine tid
ligere table Lande lilbage, og hvorledes man skulde hjælpe hinanden Ul
at faa Satisfaktion af Sverrig, hvis Spanien og Xederlandene sluttede
Separatfred med Frankrig og Sverrig paa Betingelser, som de i Erob
ringerne fra Sverrig interesserede ikke kunde antage. Hvis man blev
enig, vilde Kongen give de brunsvig-lyneborgske Gesandter i Ximwegen
Titel af Excellencer og behandle dem som Ambassadører. De brunsvig
lyneborgske Raader vilde først have en almindelig Drøflelse i Gang,hvor
under de kunde fremføre deres Ønsker, men de Danske lod dem høre, at
man allerede havde hørt Fordringer nok fra deres Side, det var nu bedre,
at de udtalte sig om, hvad de reelt vilde gøre for Kongen. De celleske
Raader erklærede da, uden dog bestemt at ville binde sig til noget, at
Celle ikke uden nærmere Konference med Wolfenbiiltel kunde erklære sig
om, med hvor stort et Troppekorps man vilde hjælpe Kongen. Tropperne
skulde staa under dansk Kommando og maatte bruges, hvor Kongen be
høvede dem, men maatte ikke deles. Hertugerne kunde ikke give nogen Sa
tisfaktion for de Kvarterer, de havde i den nedersachsiske Kreds, og kunde
heller ikke gaa ind paa Elbtolden. da de havde lovet Kredsstændeme al
drig at gaa ind paa den, men de vilde gerne overveje andre Forslag til
at hjælpe Kongen. Nærmere kunde de ikke udtale sig om de danske
Gesandters Memorial, forend Spørgsmaalet om Anerkendelsen af deres
Gesandter i Ximwegen som Ambassadører var ordnet. og de forlangte
denne Anerkendelse som en Ret, ikke som en Xaade. Med Hensyn ’ til
Bremen og Verden forlangte de, at Kongen skulde give fuldkomment Af
kald paa disse og hjælpe Huset Brunsvig-Lyneborg Ul al faa Hertug
dømmet Bremen, heri indbefatlei Domkapitlerne i Bremen og Hamborg,
1 Chr. V t. Buchwaldt ll v> 1677 (Geh. Reg).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
