Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 1677. 14./24. Juni. Nr. 7.
10,000 Rdlr. aarlig. Hertugerne maatte ikke modsætte sig Elbtolden og
skulde hjælpe Kongen til at faa de ham af Kejseren anviste Kvarlerer.
Hvis alt gik i Orden, vilde Kongen anerkende og behandle Herlagernes
Gesandter i Nimwegen som Ambassadører og Excellencer, skønt det vilde
vække Uvilje flere Steder. I en nij Ordre af 22. Jan. gik Kongen, hvem
del var meget magtpaaliggende at faa Rugen erobret tilbage, endnu
videre. Hvis Hertugerne af Brunsvig-Lgneborg enten alene eller i For
ening med Munster vilde erobre Riigen tilbage til Kongen, vilde han op
give alle sine Fordringer paa Bremen og Verden mod at faa Lenshej
heden over Stadt- og Butjadingerland, Øen Krautsand og Retten til Dom
kapitlet i Hamborg eller i alt Fald de tidligere omtalte Kapitelsbønder
og Præbender, dog maatte Gesandterne først komme frem med dette Til
bad, nåar det andet ikke kunde sættes igennem 1 .
Efter Modtagelsen af Gesandternes Relation af 12. Febr. med de nye
af Schulz stillede Forslag mente Christian V, at det i Virkeligheden var
unyltigt at fortsætte Forhandlingeme, da der absolut ikke kunde være
Tale om at gaa ind paa disse Forslag. Gesandterne fik Ordre til at
meddele de brandenborgske og miinsterske Repræsentanter de af Schiilz
stillede Forslag og Kongens Stilling til dem, for al de kunde indhente
nærmere Ordrer om, hvorvidt man skulde fortsætte Forhandlingeme eller
ej. Resultatet vilde nu blive, at Sverrig paang vilde angribe Pommern
og fra Goteborg ogsaa Bremen, hvilkel Kongens Flaade ikke kunde for
hindre. Han maatte nu forlange en kategorisk og skriftlig Resolution
af sine Allierede, om de vilde understøtte ham eller ej. Liliencron i Wien,
Mogens Skeel i Berlin og Henning Megercrone i Haag fik ogsaa Ordre
til al meddele Kongens Allierede, hvilke urimelige Fordringer Brunsvig-
Lgneborg nu havde stillet tværtimod sine tidligere Løfter. Da dei deraf
var aabenbarl, at der ingen Hjælp kunde ventes fra dem, og da Bran
denborg seiv havde Brug for sine Tropper, maatte de andre Allierede
ikke alene understøtte Kongen med den nødvendige Hjælp, men ogsaa for
måa Biskoppen af Minister til at overlade Kongen en 3000 Md. og Land
greven af Hessen til at komplettere de i forrige Aar sendte Folk 2. Chri
stian V havde dog, da Udsigten til Hjælp fra de andre Allierede i bedste
Fald var nogel usikker og Biskoppen af Munster, med hvem der førtes
særlige Forhandlinger om Overladelsen af en Del Tropper, sikkert vilde
stille ret haarde Betingelser, stadig stærk Brug for Brunsvig-Lgnebor
gernes Hjælp, og i en ng Skrivelse af 23. Febr. s gav han derfor sine
Gesandter Ordre til endnu en Gang at prøve, om det ikke var muligl at
komme til en Overenskomst. Han vilde nu opgive alle sine Fordringer
paa Bremen og Verden mod Afstaaelse af Lenshøjheden over Stadt- og
1 Chr. Vt. Buchwaldt, Klingenberg og Lincker Ip/i, M/i 1678 (Gen. Reg.).
2 Chr. Vt. Ges. i Bremen, t. Liliencron, M. Skeel og H. Meyercrone 18/a 1(578
(Geh. Reg.). 3 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
