Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
1678. 24. Marts/3. April.
Nr. 10.
skulde stille Tropper ved Rhinen. Da Haxthausen og Heespen henviste
til, at han jo seiv lidligere havde tilbudt 3 Brigader og derfor maatle
have Tropper nok, mente han, efter al have regnet efler, at han nok
kunde stille de 3000 Md., i alt Fald 2500 Md., men disse maatte kan
bruges til Riigens Erobring, og han vilde saa ogsaa have Del i Øen, da
Penge forsvandt og han gerne vilde efterlade sin Familie nogel til Erin
dring. De Danske gjorde herimod gældende, at Øen paa Grund af sin
Beliggenhed og Ringhed ikke godt kunde deles, hvorfor heller ikke Kur
fyrsten af Brandenborg forlangte noget af den. Biskoppen holdt dog
paa, at han hellere vilde have en Del af Øen end Penge. I alt Fald
burde Kongen overlage Underholdningen af Tropperne og efter Riigens
Erobring rekrulere dem og skaffe dem Indkvartering. De Danske fore
slog derefter, at man her kim skulde enes om, al Bispen skulde stille
3000 Md. til Rugens Erobring, men Betingelserne herfor skulde fastsæt
tes ved de kommende Forhandlinger i København mellem Danmark,
Brandenborg og Miinster. 1 de følgende Forhandlinger mellem de danske
Gesandler og de munsterske Kommissærer, Vicedominus v. Vehlen, Præsi
dent Zitzewitz og Statssekretær Brockhausen, gjorde disse sidsle nogle
Vanskeligheder med Hensyn til de Punkter, der skulde optages i Bireces
sen. De vilde ikke uden videre anerkende, al Biskoppen havde lovet, at
de 7 svenske Kanoner maatte belales med Penge, der skulde indgaa i de
Obligalioner, som senere skulde udfærdiges, og at Betalingen af de mun
sterske Tropper skulde ske i Nærværelse af Kongens Kommissærer. De
rejste ogsaa Vanskeligheder med Hensyn Ul de af Kongen foreslaaede
Møde- og Mønstringssteder for Tropperne, Kiel og Rensborg, da de efter
deres Mening laa for langt borte fra Elben. Spørgsmaalet om Rekrute
ringen vilde de derimod udsætte til den kommende Konference om Vinter
kvartererne. Angaaende Rugen kunde man ikke naa Ul nogen Enighed,
da der ikke kunde fastsættes noget nærmere uden brandenborgske Repræ
senianters Medvirkning. Bispen lod forståa, at hvis han ikke kunde faa
nogel af Rugen, haabede han, at Kongen, hvis han fik Skaane og Rugen,
vilde betænke ham med el fornemt Stykke Gods, der dog skulde forblive
under Kongens Jurisdiklion og Lydighed. Han foreslog Amtet Bederkese
i Bremen, som Kongen skulde kræve i sin Del og siden afslaa Ul Bispen,
der saa deraf kunde lave en Immediatbesiddelse for sin Familie. Hees
pen nøjedes med at udtale, at det maaske kunde lade sig gøre, hvis Kon
gens Del af Bremen blev gjort noget større. Man blev lilsidst enig om,
at Bispen skulde stille 3000 Md., maaske kunde der komme til at mangle
en 2—300 Md., Ul Rugens Erobring. Betingelserne herfor skulde fast
sættes i København, hvorhen Zitzewitz nu rejste for at forhandle heroin
og om el nærmere Forbund mellem Danmark, Brandenborg og Munsier.
Angaaende Betalingen af de munsterske Tropper i Nærværelse af Kon
gens Kommissærer, Bispens Stilling af Regimentsstykker og Betalingen
af de tabte Kanoner, Bispens Overtagelse af Betalingen og Rekruleringen
af det Frankensteinske Regiment for de Kvarterer, som han nød i Jever,
Udsættelsen af Spørgsmaalet om Rekruteringen Ul senere Forhandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
