Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 1678. 4./14. Aug. Nr. 12.
v. Zitzewitz, foreslaaet, at da der gik truende Rygter om, at Nederlan
dene vilde slutte Fred og at der baade i England og hos ftere af de Al
lierede var stærk Stemning for ved den endelige Fred at lade Sverrig faa
sine table Besiddelser lilbage mod franske Indrømmelser i de spanske
Nederlande og andensleds, skulde Danmark, Brandenborg og Munster, for i
fornødent Fald at hævde deres Erobringer, slutte en nøjere Alliance til Ud
videlse af den defensive Alliance i Delmenhorst af3. Maj 1677. Under Haxl
hausens og Heespens Forhandlinger i Sassenberg i Marts 1678 med Bi-*
skop Christof Bernhard (se ovfr. S. 165 ff.) kom den brandenborgske Di
plomat G. J. Ledebur til Biskoppen for at meddele, at Kurfyrsten fandt
en saadan Sammenslutning meget nødvendig og i den Anledning havde
sendt sin Kansler Chrislof v. Brandt til Christian V. Brunsvig-Lyneborg
kunde man næppe gore nogen Regning paa, da dette Hus siillede sig
meget uvilligt og sikkert vilde holde sig neutralt eller maaske endog
slutte Særfred. Biskop Christof Bernhard erklærede, al han gerne vilde
være med, nåar han fik nærmere Besked om Kurfyrslens Planer. Han
stolede heller ikke i nogen Maade paa det brunsvig-lyneborgske Hus.
Den nærmere Forbindelse maatte efter hans Mening derfor ogsaa gaa
ud paa al modstaa dette Hus, og de tre Parter skulde forpligte sig til
ikke al gaa ind paa ubillige Fredsvilkaar og lii ikke at slutte nogen Se
paralfred. Haxthausen og Heespen, der mente, at en saadan Forbindelse
kun kunde være i Kongens Interesse, støltede af al Kraft Ledeburs For
slag, men da Heespen udlalte, at Kongen saa gik ud fra, at Brandenborg
og Munster vilde skaffe ham en Femtedel af Bremen, lød dog baade Bis
pens og Ledeburs Udtalelser noget mere køligt. Under de forlsaite For
handlinger blev Bispen mere og mere ivrig for den nærmere Forbindelse.
Han lovede at ville hjælpe Kongen til at faa en Sjettedel af Bremen. Da
der med Hensyn til dette Spørgsmaal sikkert ikke vilde kunne opnaas
noget med det gode hos Brunsvig-Lyneborg, vilde del bedsle være, at
Danmark, Brandenborg og Munster eller, hvis Brandenborg ikke vilde
være med, Danmark og Munster alene enedes om en Deling af Bremen
og hævdede den med Vaabenmagt. Bispen, der nu ikke mere ansaa sig
for bunden ved sine tidligere Traktater med Brunsvig-Lyneborg, var rede
til at slutte en hemmelig Overenskomst heroin 1. Senere kom Bispen dog
til den Opfaltelse, at det alligevel vilde være det heldigste at faa Bruns
vig-Lyneborg med i det paalænkte Forbund, da man saa bedre vilde være
i Stand Ul ai hævde de gjorte Erobringer fra Sverrig. Han erklærede
sig villig til at sende Præsident Zitzewitz til København for at forhandle
nærmere herom 2.
Christian V havde straks svaret imødekommende paa Biskoppens
Forslag om den nærmere Forbindelse, der efter hans Mening var saa
meget mere nødvendig, som den svenske Gesandt i England havde er
1 Rel. fra Haxthausen og Heespen M/a 1678, fra Heespen 28/3, 2A 1678
(Munster B). 2 Rel. fra Heespen 12A, mU 1678 (Munster B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>