Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 1678. 4./14. Aug. Nr. 12.
tog sig at opsætte et Udkasl til Forbundet. El saadanl blev ogsaa opsat
og sendtes 28. Maj af Brødrene Brandt til Kurfyrslen.
Forbandet motiueredes med de forandrede Konjunkturer og skade
lige Fredsbetingelser, som Kongen af Frankrig vilde paatvinge de Alli
erede, og hans stadige Forsøg paa at sætte Splid mellem disse. Det om
fattede 8 Artikler: 1. Den delmenhorstske Traktat af 3. Maj 1677 og alle
andre mellem de Allierede værende Traktater skulde forblive i Kraft, saa
vidt de ikke ændredes ved denne Traktat. 2. Da intet kunde være de
Allierede skadeligere end Uenighed og Ffendens Hovedbeslræbelse gik ad
paa at skille dem ad, forpligtede de sig til at holde fast sammen og kun
slutte Fred eller Stilstand med alles Samtgkke og mod fuldstændig Salis
faktion. De vilde af al Kraft fortsætte Krigen, indtil en almindelig og
for alle antagelig Fred naaedes, og ikke lade sig drage derfrå ved sepa
rate Forhandlinger, hvor fordelaglige end disse kunde være for den en
kelte. 3. Da Kongen af England havde begyndt at antage sig de Alliere
des Parti, saa de allerede mærkede god Nytte deraf, vilde de Allierede
gore sig al mulig Umage for at faa Kongen af England til offentlig at
forene sine Vaaben med deres til Befordring af en almindelig og antage
lid Fred og holde fast ved dem, seiv om en eller anden af dem mod For
ventning sluttede Separatfred. 4. Hvis de kontraherende Parters Fore
stillinger ikke gjorde nogen Virkning paa deres Forbundsfæller, men disse
enten alle eller nogen af dem sluttede Fred med Fjenden, berøvede dem
den efler Traklaterne skyldige Hjælp, ja maaske endog i Forening med
Fjenden vilde tvinge dem til at antage de uden deres Deltagelse og Sam
tykke faslsatle Fredsbetingelser, vilde de kontraherende Parter i Fælles
skab med al deres Magi til det yderste modsætte sig delte, fortsætte Kri
gen mod Sverrig og ikke nedlægge Vaabnene, førend delte Land havde
bekvemmet sig til en anstændig og ræsonnabel Fred. 5. Nåar del blev
nødvendigl for deres Velfærd og Sikkerhed, vilde de kontraherende Parter
i Tyskland opstille en Hær paa 45,000 Md. med dertil hørende Artilleri
og eventuelt forøge den, hvis Fjendens Magt blev for stor. Med denne
Hær vilde de ikke blot forsvare deres egne Lande, men ogsaa de af dem
gjorte Erobringer. Kommandoforholdene over denne Hær skulde ordnes
efler Delmenhorsltraktatens Bestemmelser og tilfalde den, der blev angre
bet og i hvis Land Krigen førtes. 6. Da den lykkelige Udførelse af Ho
vedformaalet beroede paa, al Sverrig blev angrebel med al Kraft og i
sine inderste Provinser, men Kongen af Danmark, der hidlil havde baa
ret saa slor en Byrde, uden hverken at faa de lovede Subsidier eller
Kvarierer, og derfor havde maattet udmatle sine egne Lande meget, urna
ligt kunde udføre del alene, da han maatte holde to forskellige Armeer i
Norge og Skaane, mange Garnisoner og en særdeles kostbar Flaade, lo
vede Brandenborg og Miinster ikke alene, at Kongen maatte bruge sii
eget Kontingent mod Sverrig, nåar der da ikke var den højeste Nød, saa
Faren ikke kunde afvendes med andet end hele den nævnle Styrke, men
de vilde ogsaa seiv aarlig, saalænge Krigen varede, og indtil Kongen
havde faaet tilbørlig Satisfaktion, sende ham en tilstrækkelig Hjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
