Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 1678. 4./14. Aug. Nr. 12.
hævde de bremiske Erobringer. Nåar det var afgjort, vilde man sikkert
let blive enig om Delingen af Bremen og Verden 1.
Det ændrede Udkast af 9. Juni sendte Brødrene Brandt til Kurfyr
sten den 15. Juni, inden de endnu vidsle, at Wittorp ikke vilde under
skrive. Kurfyrsten havde ikke været helt fornøjet med det 28. Maj sendte
Udkast. Han var i Øjeblikkel af den Mening, ai man, hvis det paa no
gen Maade var muligl, skulde se al faa Fred med Frankrig, men fort
sætte Krigen mod Sverrig. Han var meget betænkelig ved Udfaldet i Ind
ledningen mod Frankrig, der kun vilde vække Forbilrelse, og han havde
derfor hellere set, at Brødrene Brandt ikke havde underskrevet Udkaslet,
før de havde faaet nærmere Instruks. Da man vilde have Brunsvig-
Lyneborg og Kejseren med, hvilket han rigtignok ikke mente, at der var
Udsigl til at faa burde man ikke omtale Delmenhorsltraktaten. Han
havde ogsaa Betænkeligheder ved andre Artikler i Udkastet, saaledes ved
Art. 3 om Kongen af England og ved den i Art. 6 indeholdte Beslem
melse om, al Kurfyrsten paa egen Bekostning skulde understøtte Dan
mark, indtil dette havde faaet fuldstændig Satisfaktion, da denne siet
ikke bestemtes. De hemmelige Artikler var han heller ikke tilfreds med.
Det var uklogi nu al vediage saa skarpe Bestemmelser om Kvarlererne,
da man derved sikkert vilde komme i Strid med Brunsvig-Lyneborg.
Den gensidige Garanti maatte gælde alle de kontraherende Parters Lande,
ikke alene dem, der erobredes. Der maatte sikres Pommern den samme
Toldfrihed som i den Tid, da Sverrig havde haft Landet. Om Wismar
var der siet ikke talt. Kurfyrsten midte gerne Kongen Wismar, men
kunde det ikke opnaas, burde Hertugen af Meklenborg have Byen lilbage.
Under de foreliggende Forhold, da man ikke vidsle, hvad Nederlandene
og Kejseren besluttede sig til, og Konjunkiurerne daglig ændrede sig,
kunde der i det hele vanskeligt sluttes noget bestemt. Kurfyrsten mente
derfor, al man ikke skulde overile sig med Forhandlingerne, men hans
Repræsenlanter skulde dog passe paa, at der ikke gaves Danmark og
Miinster Grund til Uvilje og Mistanke 2.
Den egenilige Grund til, at Kurfyrsten ønskede Forhandlingerne
irukne noget ud, var, at han netop paa denne Tid søgte at komme Ul
en Forstaaelse med Frankrig. Heller ikke fra dansk og miinstersk Side
var man synderlig ivrig. Danmark gjorde ligesom Kurfyrsten Forsøg
paa al faa Fred med Frankrig og ønskede derfor ogsaa gerne al se Ti
den lidt an. Til alt Held blev den miinsterske Repræsentant syg, saa
man deri havde et Paaskud Ul al trække Forhandlingerne ud. Biskoppen
af Miinster seiv tøvede ogsaa noget med at give Zilzeivilz endelig Fuld
magt til al slutte Traktaten. Han havde faaet at vide, at Kurfyrsten
søgte at komme til en separat Forstaaelse med Frankrig, og nærede der
1 Chr. Vt. Fr. Gersdorff 16/e 1678 (Geh. Reg.).
Chr. og Fr. Brandt 18/e 1678 (Geh. Statsark. i Berlin).
- Kurf. Fr. ViJh. t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
