Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 1679. 23. Aug.,’2. Sept. Nr. 16.
dene, al de fra Sverrig gjorte Erobringer skulde gives iilbage, mod Til
bagegivelse af en Del af de franske Erobringer fra Spanien, skålde de
danske Gesandter i Forening med de brandenborgske, brunsvig-hjne
borgske og miinsterske Repræsentanicr paa del beslemtesle modsætle siq
dette 1 .
Den 21. Febr. 1611 kunde endelig de forskellige Mag ters Repræsen
ianler i Xinuvegen overlevere deres Fredsforslag til de engelske Mæglere.
De danske Fredsforslag med Hensijn til Sverrig var i Overensstemmelse
med Instruksen. Tillige krævede Just Høg Wismars Afstaaelse til Dan
mark og en Overladelse til Danmark af de Fæslninger, som Sverrig
havde anlagt paa Grænsen, med Ret til at kvgge Besætning den", dog
maatte Sverrig fremdeles ngde Indkomslen af de til Fæslningerne hørende
Len. Frankrig skulde gaa ind herpaa og betale Danmark Krigsomkosl
ninger. De svenske Fredsforslag stod i den skarpeste Modstrid hertil.
Der krævedes heri fuldslændig Genopre.tielse af Roskilde- og Københav
nerfredene og af den westfalske Fred. Danmark skulde ikke alene iil
bagegive alle sine Erobringer, men yde Skadeserstatning og give Garanti
for Fremliden. Frankrig forlangte af Danmark Genopretlelse af Køben
havnerfreden 1660, som Firinkrig havde garanteret, og af den west
falske Fred 1.
De officielle Forhandlinger i Ximivegen gik derefter i Siaa. Der
kunde foreløbig ikke være Tale om al forlige de saa stærkt afvigende
Standpunkler. Saa megei ivrigere fortsaties de mere private Underhaands
forhandlinger. der under hele Krigen havde været ført mellem de kri
gende Mag ter. Ludvig XIV, der saa. at han vanskeligt vilde kunne sætte
sine Fordringer igennem overfor alle de Allierede i Ximivegen, mente
med Rette, at det langt letlere kunde gøres ved Forhandlinger med de
enkelte af de mod ham allierede Magler, hvis indbgrdes Uenighed og
Misundelse var ham vel bekendt. Særlig regnede han med, al den i Xe
derlandene stærkt fremtrædende Lcengsel efter Fred skulde bevcege denne
Magi til at slutte Separatfred, nåar den fik indrømmet en gunstig Han
delstraktat og en nogenlunde sikker Barriere i de spanske Xederlande,
og nåar Nederlandene først var traadt ud af Krigen, vilde rimeligvis den
store Alliance opløse sig af sig seiv. Suerrig søg te ogsaa at komme til
1 Den danske Resident i Wien A. P. v. Liliencron havde i Maj 1676 ind
berettet. at Kejseren nærede saadanne Planer, og at det kunde befrygtes, at
Spanien og Nederlandene vilde støtte disse. Kongen og Kurfyrsten havde der
for sogt at faa en skriftlig Garanti af Kejseren og Generalstaterne for de Erob
ringer, som de maatte gore fra Sverrig. men herpaa vilde hverken Kejseren
eller Generalstaterne indlade sig. (Chr. V t. Just Hog i Berlin og Liliencron i
Wien uf* 1676, t. Liliencron, Fr. Gersdorff i Celle og Georg Lincker i Berlin
"’ 5 1676; t. Liliencron ~°, 7 1676 (Geh. Reg.). 2 Actes et Mémoires des
négotiations de la paix de Nimegue (3. Udg. 1697! II. 19 ff., 45 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
