Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
Pomponne erklærede de danske Alternativer for uantagelige. Om dem
kunde der ikke forhandles. D’Avaux forsikrede dog,at Ludvig XIVgerne
vilde genoprelte det gamle venskabelige Forhold til Danmark, saafremt
Danmark vilde stille mere rimelige Vilkaar, saa der kunde komme en
Fred i Stand mellem Danmark og Sverrig, men d’Avaux var ikke at
formåa til seiv ai stille noget Forslag. Meyererone mente alligevel af
d’Avaux’s Udtalelser at kunne slutte, at Danmark kunde forlange Afstaaelse
af Helsingborg og Landskrone Slotte og Len, Rasering af Malme Fæst
ning, Anerkendelse af Rensborgtraktaten og Ophævelsen af den svenske
Toldfrihed i Øresund. Resten maalte henvises til, hvad Ludvig XIV vilde
give Danmark. Man maalte dog efter Megercrones Mening skynde sig,
da det forled med stor Sikkerhed, at Kejseren vilde slutte Fred, og saa
blev Belingelserne haardere 1.
Hvad enten nu d’Avaux med Vilje udialle sig altfor optimistisk til
Meyererone eller seiv i nogen Maade blev skuffel af sit Hof eller Meyer
erone lagde for meget i d’Avaux’s dog ret uforbindende Udtalelser, var
det virkelige Forhold, som Ludvig XIVs Ordrer til hans Afsending i
Sverrig, Feuquiéres, viser, at der ikke kunde være Tale om, at han paa
nogen Maade vilde gaa ind paa de danske Fredsbetingelser til Sverrig.
Han vilde efter Fredslutningen med Nederlandene og Spanien gerne have
Krigen endl og søgte i den følgende Tid at lægge et Pres paa Sverrig
for at faa det til at bringe nogle Ofre for at faa en Fred i Stand. I
Sverrig omgikkes Karl XI og hans fornemste Raadgiver Johan Gyllen
stierna med store Planer for det kommende Aars Felttog. En stor fransk
Flaade skulde komme til Østersøen, og nåar den i Forening med den
svenske Flaade havde gjort sig til Herre over Østersøen, skulde der føres
en svensk Hær over til Tyskland, hvor man drømte om en Geniagelse af
Gustav Adolfs Sejrstog. Disse Planer tiltalte dog langtfra Ludvig XIV,
der nok vilde yde sin Forbundsfælle al mulig diplomatisk Understøttelse,
men meget nødig militær Understøttelse i større Stil. Feuquiéres fik i de
sidste Maaneder af 1678 og i Begyndelsen af 1679 den ene Ordre efter
den anden om al foreslille den svenske Regering de store Vanskeligheder
ved at sende en fransk Flaade Ul Østersøen, hvor nu Sverrig efter Stral
sunds og Greifwalds Tab ikke mere havde en eneste Havn, hvori man
kunde gøre Landgang og anlægge Magasiner. For at kunne sende en
Flaade til Østersøen, maatte Ludvig XIV ogsaa være fuldstændig sikker
paa England, og det var han ikke, da det, paa hans Opfordring til at
erklære sig for Sverrig, havde forlangt at faa at vide, paa hvilke Betin
gelser dette Rige vilde slutte Fred, og da han havde forlangt fuld Resli
tution, havde erklæret, at det fandt det rimeligt, ai Sverrig afstod noget
af del tabte. Han kunde derfor risikere, at England erklærede sig mod
1 Rel. fra Meyererone "/i 1679, Meyererone t. Fr. Ahlefeldt n/i 1679
(Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
