Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1679. 23. Aug./2. Sept. 265
Nr. 16.
til den Ende disponere over forskellige Pladser mellem Maas og Rhinen 1.
Samtidig hermed lod Ludvig XIV uden den svenske Regerings Samtykke
sin Afsending i Celle Francois de Pas, Greve af Rébenac-Feuquiéres, slutte
Fred med del brunsvig-lyneborgske Hus ikke alene paa Frankrigs, men
ogsaa paa Sverrigs Vegne, hvorved Sverrig mod Tilbagegivelse af Hertug
dømmerne Bremen og Verden forpligtedes lii at afslaa Amtet Theding
hausen med nogle mindre Landstrækninger i Hertugdømmet Verden til
Brunsvig-Lyneborg; Frankrig lovede at betale de brunsvig-lyneborgske
Hertuger 300,000 Écus. De brunsvig-lyneborgske Hertuger forpligtede sig
til Neutralilet for Resten af Krigen og lovede ikke at tillade fremmede
Tropper at marchere gennem deres Land, hvorved det vilde blive meget
vanskeligt for Kurfyrsten af Brandenborg al forsvare sine Besiddelser i
Vesttyskland, hvis de angrebes af Frankrig. Ludvig XIV forpligtede sig
Ul inden 3 Maaneder at skaffe Kongen af Sverrigs Ratifikation af Fre
den 2. Denne Frankrigs egenmægtige Optræden vakte stor Forbitrelse hos
Karl XI. Denne lurde dog ikke ligefrem nægte at ratificere Freden, men
trak Ratifikationen ud. Først den 27. Juli ralificerede Sverrig Freden og
søgte endda siden, men uden Resultat, ai opnaa bedre Betingelser ved en
separat Underhandling med det brunsvig-lyneborgske Hus, hvorfor Rali
fikationerne først langt senere blev udvekslede. Ludvig XIV gennemdrev
ogsaa Fred mellem Sverrig og Biskoppen af Munster, trods ikke ringe
Modstand fra svensk Side. Freden sluttedes den 19. Marts*.
Under disse Forhold kom der naturligvis ikke noget ud af Meyer
crones Forhandlinger i Haag med d’Avaux, da der, hvad enten d’Avaux
var oprigtig eller ej, i Virkeligheden siet ikke var Tale om, at Ludvig XIV
vilde gaa ind paa de danske Krav. Da de førsle fra dansk Side stillede
Alternativer var blevne afviste som udiskutable, havde Meyercrone 18. Jan.
faaet Ordre til at opslille to andre: 1. Afstaaelse af Malmø, Landskrone
og Helsingborg Byer og Len til Danmark, dog skulde Fæstningsværkerne
i Malmø saa nedbrydes, eller 2. Afstaaelse af Wismar med Amterne Poel
og Neuencloster og hele Hertugdømmet Bremen til Danmark. I begge
Tilfælde skulde tillige den svenske Toldfrihed i Øresund ophæves og
Rensborgtraktaten 10. Juli 1675 anerkendes. De øvrige Erobringer vilde
Danmark tilbagegive mod et Ækvivalent, hvorom der skulde forhandles
nærmere, nåar man var bleven enig om Hovedsagen. Vilde d’Avaux ikke
antage noget af disse Alternativer, skulde Meyercrone falde tilbage paa
de første Alternativer, dog maatte han efterhaanden opgive Ækvivalentet
1 Fredstraktaten er trykt: Actes et Mémoires etc. III. 405 ff. (Trakt. mell.
Frankrig og Kejseren), III. 441 ff. (Trakt. mell. Sverrig og Kejseren). 2 Freds
traktaten 26. Jan./5. Febr. 1679 er trykt: Actes et Mémoires etc. III. 567 ff.
Dumont VII. 1. S. 391 ff. 3 M. Hojer, anf. St. S. 86—99. Wimarson, anf.
St. III. 463—67. Fredstraktaterne med Munster er trykt: Actes et Mémoires
etc. IV. 379 ff. Dumont VII. 1. S. 399 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
