Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
skulde han forlange Bahus Len eller Gotland eller Wismar eller en an
den Satisfaktion. Hvis der overhovedet ikke kunde faas Land, skulde
han forlange, at de Fæstninger i Skaane, der blev givne tilbage, skulde
sløjfes, og en Bestemmelse indsat om, al der ikke nogensinde maalte byg
ges nogen Fæstning i deres Sted eller paa den skaanske Kyst mod Sjæl
land. Hvis ogsaa det forkastedes, skulde Meyercrone iilsidst erklære, at
Kongen vilde stille hele sin Sag i Kongen af Frankrigs Haand i det
Haab, at denne under Hensyn til Kongens store Udgifter i Krigen og de
store Erobringer, han gav tilbage, vilde give ham nogen Satisfaktion
derfor, særlig da Christian V straks efter Freden var rede til at træde i
et nærmere Forbund med Frankrig. Anerkendelse af Rensborglraktalen
og Ophævelsen af den svenske Toldfrihed i Øresund var dog ufravige
lige Betingelser for enhver Fred. Den 18. Marts gaves der endvidere
Meyercrone Ordre til al forsøge, om man ikke, nåar Kongen titbagegav
alle sine Erobringer fra Sverrig, kunde faa Ludvig XIV til at indrømme
Christian V den hertugelige Del af Slesvig, som denne paa Grund af Her
tugens Machinalioner havde set sig nødsaget til at sekvestrere. Frankrig
og Sverrig kunde ’jo let give Hertugen Erstatning enten i Bremen eller
andensteds eller give ham nogle Penge 1.
Samtidig med den sidste Ordre sendtes der Meyercrone et Kreditiv*
til Kong Ludvig XIV. Under 7. Marts havde denne ogsaa sendt d’Avaux
et Pas for Meyercrone til at rejse til Paris, men samtidig med, at d’Avaux
meddelte Meyercrone dette, lod han ham tillige vide, at saalænge Dan
mark krævede Ændringer i Traktaterne i Roskilde og København, var
det ikke til nogen Nytte, at han rejste til Paris. Meyercrone erklærede,
at han under den Forudsætning ikke foreløbig kunde modiage Passet,
og beklagede sig stærkt over den forandrede Tone, som nu ansloges fra
fransk Side s.
Stillingen blev dog stadig mere og mere faretruende for Danmark,
saa meget mere, som man ikke længere mente at kanne stole paa Kurfyr
sten af Brandenborg, hvis Minister Frans Meinders allerede var rejst til
Paris for at forhandle med Ludvig XIV seiv. Christian V søgte derfor
ad flere Veje at komme til Forhandling med Frankrig, saaledes gennem
Frankrigs Forbundsfælle Hertug Johan Frederik af Hannover4 og gen
nem den franske Afsending i Celle Grev Rébenac, der havde tilbudt sin
Ijenesle. Den danske Afsending i Celle A. W. Haxthausen fik Ordre til
at faa et Møde i Stand i Hamborg mellem Grev Rébenac og Grev Anton
af Aldenburg, der i fornødent Fald ogsaa skulde rejse til Celle, hvor han
skulde lade Rébenac forståa, al Christian V vilde være lilbøjelig Ul helt
at overlade Sagen til Kongen af Frankrigs Mægling, hvis han kunde
1 Chr. Vt. Meyercrone 8/s, 15/s, 18/s 1679 (Geh. Reg.). 3 Kreditiv f.
Meyercrone 18/s 1679 (Geh. Reg.). 3 Rel. fra Meyercrone 15/s 1679 (Nederl.
B). * Chr. V. t. Goske v. Buchwald 18/s 1679 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
