Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
ved Danmark afstod Oldenborg og Delmenhorst til Sverrig, mod at Kur
fyrsten saa beholdt Stralsund og del Barthiske Distrikt og overlod det
som Ækvivalent til Danmark, da han hellere vilde have Danmark til
Nabo end Sverrig 1 .
Meinders rejste først til Nimwegen, men de Samtaler, han dér havde
med den franske Ambassadør Colbert de Croissy, lod ikke vente et gunstigt
Resultat. Denne krævede stadig fald Reslitution af alle Erobringer til
Sverrig og erklærede, al de franske Hære straks vilde begynde deres
Operationer mod Kurfyrstens Lande, hvis Freden ikke var sluttet inden
Vaabenstilstandens Udløb den 19. Maj. Det eneste, Meinders opnaaede,
var, at Colbert de Croissy erklærede, at Kurfyrsten kunde faa Lov til at
beholde de Steder, som Sverrig havde aftvungel ham ved den steltinske
Grænseregulering 1653. Muligvis vilde Ludvig XIV ogsaa give Kurfyr
sten en Sum Penge. Meinders fortsatte derefter Rejsen til Paris og havde
den 19. Maj en lang Konference med Pomponne i St. Germain,hvor han
fik den samme Besked som i Nimwegen. En Audiens hos Ludvig XIV
lod heller ikke nogel Haab om bedre Betingeiser tilbage. En Forlængelse
afVaabenstilstanden vilde Ludvig XIV ikke gaa ind paa; det eneste, Mein
ders opnaaede, var en Frist paa 3 JJger til at indhente ny Instruks i.
Kurfyrsten var først fast bestemt paa i alt Fald at ville beholde Stettin,
men da den franske Marskal Créqui i de sidste Dage af Maj begyndte
Fremrykningen mod Kurfyrstens Lande, gav Kurfyrsten tilsidst 3. Juni
Meinders Bemyndigelse til ogsaa at lade Stettin falde, dog ventede Kur
fyrsten saa, at Ludvig XIV til Gengæld vilde forlwje den i Udsigt stillede
Pengesum og lade Kurfyrsten beholde Gollnow og Damm med lilhørende
Distrikt paa den anden Side af Oderen; Stettinerrecessen 1653 skulde op
hæves, og Ludvig XIV skulde love ikke at blande sig i Kurfyrstens Strid
med Hamborg. Da Meinders mente, at flere af Kurfyrstens Fordringer
vanskelig lod sig sætte igennem, gav Kurfyrsten ham 24. Juni Ordre til
at søge at opnaa saa meget som muligt, men ikke gøre nogen conditio
sine qua non ud af noget af de opstillede Ønsker, men henslille alt til
Ludvig XIVs Ædelmodighed. Inden denne Ordre naaede Meinders, havde
denne sluttet Freden* den 19. Juni i St. Germain s.
Straks da Kurfyrsten 3. Juni gav Meinders Ordre til at lade Stettin
falde, havde han ladet sin Gehejmesekretær Poul Fuchs meddele den
danske Afsending i Berlin, Ditlev Ahlefeldt, at han havde beslultet sig
til at slutte Fred med Frankrig og Sverrig paa hvilke Betingelser det
kunde ske, dog med Deltagelse af Danmark, hvis Meyercrone i Paris var
forsynet med de nødvendige Ordrer. Ahlefeldt udtalle sin store Bestyr
telse herover, da Kurfyrsten for ikke mere end 8 Dage siden havde er
klæret, at han hellere vilde vove det yderste end gaa ind paa Frankrigs
1 Urk. u. Actenst. XVIII. 688—96. 2 Moerner, Kurbrandenburgs
Staatsvertråge S. 408 ff. s Urk. u. Actenst. XVIII. 704—17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
