Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
Forhandling i Lund have sil Forløb og derfor foreløbig slandse For
handlingerne i Paris, men da del paa Grund af Sverrigs hidtidige haard
nakkede Vægring ved al afslaa nogetsomhelst og de mange Vanskelig
heder, det havde gjorl ved Præliminærforhandlingerne, kunde befrygtes,
at der ikke kunde opnaas Enighed om alle Punkter, vilde Christian V
være villig til at henstille alle de Punkter, hvorom man ikke kunde blive
enig i Lund, til Ludvig XIVs Åfgørelse, da han ikke tvivlede om, at denne
vilde unde ham en rimelig Satisfaktion, eftersom han kun forlangte en
ringe Del lilbage af det, som tidligere var tåget fra Danmark. Meyer
crone skulde særlig forestille Ludvig XIV, at Danmark ikke kunde gaa
bort fra Rensborgtraktaten, da Hertugen af Gottorp frivillig var gaaet
ind paa den før Krigen med Sverrig. Denne Sag hørte forøvrigt siet
ikke til denne Forhandling. Vilde Ludvig XIV ikke paa nogen Maade
lade Hertugen af Gottorp falde, skulde Meyercrone foreslaa, al den got
torpske Sag, der hængte sammen med mange andre Spørgsmaal og der
for i høj Grad vilde vanskeliggøre og sinke Forhandlingerne i Lund,
henvistes til en særlig Forhandling under Frankrigs Mægling 1.
I Paris havde man ikke været særlig tilfreds med Åabningen af de
separate Forhandlinger mellem Danmark og Sverrig i Skaane. Navnlig
Udenrigsminisleren Pomponne havde ikke lagt Skjul paa sin Misfornøjelse.
Han erklærede, at Feuquiéres havde handlet efler en gammel Ordre og
uden Kendskab til de senere Forhandlinger med Meyercrone. Forhand
lingerne i Skaane vilde sikkert blive langvarige og havde hurtigere kun
net lilendebringes i Paris. Der var heller ikke Tale om, at Danmark
kunde opnaa bedre Belingelser i Skaane; saalænge man gjorde Krav paa
Landafstaaelser fra Sverrig, Ophævelse af den svenske Toldfrihed i Øre
sund og Anerkendelse af Rensborgtraktalen, var der ikke Mulighed for
Fred. Frankrig vilde ikke lade Sverrig i Stikken, men føre Krigen mod
Danmark med al Kraft. En Vaabenstilstand, i alt Fald for Grevskaberne
Oldenborg og Delmenhorsls Vedkommende, indlil man saa, hvad Forhand
lingerne i Skaane førte til, vilde Pomponne heller ikke høre noget om.
Den eneste Redning for Danmark var at slutte Freden saa hurtig som
muligt. Pomponne truede ogsaa med en Genoptagelse af Spørgsmaalet
om Arveretten til Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorsl, da Hertugen
af Gottorp klagede over det kejserlige Rigshofraads Dom og alle jo og
saa godt vidste, at den var afsagt til Gunst for Danmark paa et Tids
punkt, da Kejseren trængte til Danmarks Hjælp. Blev Frankrig nødt
til at fortsætte Krigen, kunde del ogsaa tåge denne Sag op, der saa let
kunde blive farlig for Danmark. Meyercrone var meget fortvivlet over
Siluationen. Brandenborg blev ogsaa truet med Krig, og baade Meinders
og andre af Kurfyrstens Minislre var af den Mening, at man saa hellere
maatte lade Stettin falde og slutte Fred. Meyercrone mente dog, efter
1 Chr. Vt. Meyercrone 14/e 1679 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
