Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
Meddelelser fra nogle velsindede Personer, at hvis man gik ind paa alle
Frankrigs Fordringer med Hensyn til Sverrig, kunde man maaske faa
Frankrig til at opgive Hertugen af Gottorp og faa det til at støtte Kon
gen med Hensyn til Elbtolden og Bispedømmet Lybæk (Eutin) 1.
Efter Modlagelsen af disse Indberetninger meddelte Kongen 11. Juni
Meyercrone, at Gesandterne i Lund havde faaet Ordre til at fremskynde
Forhandlingerne og ikke lade dem trække i Langdrag, hvis de mærkede,
at Sverrig ikke vilde give noget efter. Meyercrone skulde, hvis der ikke
kunde være Tale om, at Kongen kunde beholde noget af sine Erobringer
fra Sverrig, forsøge, om Kongen da ikke til Gengæld kunde faa nogen
Satisfaklion i Norge eller andensteds og faa den svenske Toldfrihed i
Sundet ophævel, i all Fald, hvis dette sidste ikke kunde naas, saa Told
frihed for Danske i Sverrig. Hvis Frankrig af forskellige Grunde ikke
ligefrem kunde love Danmark Elbtolden, skulde det i en hemmelig Ar
tikel love efter Freden al ville hjælpe Danmark Ul at opnaa den. Med
Hensyn til Bispedømmet Lybæk vilde der næppe være større Vanskelig
heder, da Kongen allerede havde truffet Aftale med Domkapitlet om, at
dette skulde vælge en Prins af det kongelige Hus til Koadjutor. Frank
rigs Indflydelse hos det gotiorpske Hus vilde sikkert let kunne faa det
til at opgive sin Modsland mod denne Ordning. Meyercrone skulde og
saa se at faa Ludvig XIV Ul al hjælpe Kongen med en betydelig Penge
sum, saaledes som han havde gjort ved andre af de Allierede, og antyde,
at det vilde være det heldigsle, om de Pladser, som tilbagegaves Ul Sver
rig, raseredes og saltes i en saadan Stand, at Danmark ikke behøvede at
frygte nogen Fare fra dem. Spørgsmaalet om Gottorp var dog det vig
tigsle. Enten maatte Rensborgtraktaten anerkendes eller Sagen henvises
Ul særlig Forhandling, saaledes at der ikke herefter lovedes Hertugen af
Gottorp nogen GarantP.
Situationen blev dog snart endnu mere kritisk for Danmark. Den
20. Juni kunde Meyercrone indberelle hjem, at det befrygtede var sket:
Brandenborg havde sluttet Fred, og samtidig kom der Efterretning om,
at et fransk Korps under General Joyeuse var rykket ind i Oldenborg og
Delmenhorst s. Meyercrone fik derfor 30. Juni Ordre* Ul at meddele Lud
vig XIV, at Christian V, der ikke mere nærede noget synderligt Haab om
et heldigt Udfald af Forhandlingerne i Skaane, nu, uden Hensyn til disse,
vilde lægge hele Fredsværket i hans Haand, i det Haab, at han vilde
unde ham en rimelig Satisfaklion. Hvis Ludvig XIV ønskede det, var
Christian V villig til at afbryde Forhandlingerne i Lund og henvise alt
til Paris. Meyercrone skulde ved Forhandlingerne rette sig efter de ham
tidligere givne Ordrer og se at faa Frankrig Ul at indsiille alle Fjendt
hgheder mod Kongen af Danmarks Lande. Gesandten i Celle Goske v.
1 Rel. fra Meyercrone 31. Maj/10. Juni, Vit Juni 1679 (Frankrig C). 2 Chr V
Meyercrone »/„ 1679 (Geh. Reg.). 3 Urk. u. Actenst. XVIII. 115. * Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
