Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 1679. 23. Aug./2. Sept. Nr. 16.
Bachwaldt fik Ordre Ul at meddele den franske Gesandt sammesleds Grev
Rébenac, at Christian V nu havde lagt hele Fredsværket i den franske
Konges Haand, saa Freden kunde betragtes som saa godt som afsluttet,
hvorfor han anmodedes om at skrive til den franske Øverstkommande
rende Marskal Créqui om at kalde de franske Tropper lilbage fra Olden
borg og Delmenhorsl 1. Ved Rébenacs Hjælp lykkedes det da ogsaa snart
at faa de franske Tropper trukket tilbage, men først havde de dog ud
skrevet en Del Kontributioner. I Paris blev Pomponnes Udtalelser imid
lerlid stadig mere truende: Da Danmark havde gjort Modstand saalænge
og nu stod alene tilbage, fik det ingensomhelst Erstatning, hverken i Land
eller Penge. Maaske kunde Danmark benytte Ægteskabet mellem Prin
sesse Ulrikke Eleonore og Karl XI til paa en nogenlunde honnet Maade
at trække sig ud af Krigen, men ellers kunde den franske Konge ikke
gøre andet end forhindre, at Sverrig stillede haardere Betingelser. Sver
rig ønskede intet hellere end at faa en direkte Krig mellem Danmark og
Frankrig. Der var intet at haabe af Feuquiéres og Forhandlingerne i
Skaane. Danmark havde ikke andet at gøre end hurligst muligl at slutte
Fred med Frankrig, saa undgik man alle Debatter med Sverrig 2.
I København var man da ogsaa klar over, at der nu ikke var nogen
anden Udvej. Kort efter Meddelelsen af 3. Juli til Buchwaldt i Celle om,
at Kongen havde lagt hele Fredsværket i den franske Konges Haand,
fik Meyercrone en ny Ordre, hvori det meddeltes ham, at de i de tidligere
Ordrer opstillede Fordringer om en rimelig Satisfaklion og Anerkendelse
af Rensborglraktaten med Hertugen af Gottorp vel skulde hævdes saa
længe som muligt, men dog ikke var conditiones sine quibus non. Han
skulde derfor nok gøre et yderste Forsøg paa at opnaa dem, men visle
det sig umuligt, maatte han lægge alt i Ludvig XIVs Haand og slutte
Freden som han kunde faa den, sub spe rati. Kunde der ikke opnaas
Satisfaklion i Land, skulde han se at faa Jemieland eller en Del af Ba
hus Len overladt til Kongen for en rimelig Tid eller som Pant. Lige
ledes skulde han se at faa Hven givet tilbage, da den paa uretmæssig
Vis var blevet Danmark fratvunget efter Roskildefreden. Øen Krautsand
burde ogsaa overdrages til Kongen af Danmark, der havde den i Pant
for en betydelig Sum. Den danske Konge skulde have Lov til at føre de
Kanoner og den Ammunition bort fra de af ham rømmede svenske Fæst
ninger, som han seiv havde ført ind deri, og skulde af svenske Kanoner
kun levere dem tilbage, som fandtes paa Fæstningerne den Dag, Trak
taten underskreves. Christian V var villig til at lade Ægteskabet mellem
Prinsesse Ulrikke Eleonore og Karl XI fuldbyrde, hvis man fra svensk
Side fremdeles ønskede det, men Meyercrone skulde passe paa, at det
ikke kom til ai se ud, som om Ægteskabet var forlangt af Kongen, og
1 Chr. Vt. Goske v. Buchwaldt 8A 1679 (Geh. Reg.). 2 Rel. fra Meyer
crone 27. Juni/7. Juli 1679 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
