- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Syvende Bind. 1676-1682 /
277

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

277
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
se at faa indført en Passus i Traktaten om, at Tilbagegivelsen af de fra
Sverrig erobrede Lande skeie af Hensyn til dette Ægteskab. Hertugen
af Gottorp var det vanskeligste Punkt. Her skulde Meyercrone til del
yderste holde paa Opretholdelsen af Status quo, men vilde Kongen af
Frankrig absolut ikke gaa ind derpaa, maatte Meyercrone gradvis gøre
en Række Indrømmelser: Først foreslaa dette Spørgsmaal henvist til sær
lig Forhandling og, hvis det afsloges, da foreslaa et Bylte mellem den
hertugelige Del af Slesvig og Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst,
som Kongen saa vilde søge at faa ophøjede til et Herlugdømme. Hvis
ogsaa det forkastedes, skulde Meyercrone foreslaa Spørgsmaalet afgjort
ved en Voldgiftskendelse af Kongen af Frankrig. Der kunde ogsaa være
Tale om at lade den nuværende Hertug beholde Suverænitelen for hans
Livstid, men hans Efterfølgere skulde saa, som sædvanligt, lage Slesvig
til Len. Kunde det til Slut ikke undgaas, at en Bestemmelse om Hertu
gens Restitulion optoges i Traktaten med Frankrig, skulde Meyercrone
sørge for, ai det skete i saa korte og almindelige Udtryk som muligt
uden Berøring af de mellem Hertugen og Kongen værende partikulære
Stridigheder, dog skulde del udtrykkeligt fastslaas, at Hertugen og hans
Efterfølgere ingen Fæstninger eller Skanser maatte bygge; kunde det
ikke opnaas, skulde Meyercrone sørge for, at dette Punkt siet ikke berør
tes. Ligeledes skulde han se at forhindre, at der gaves Hertugen nogen
Garanti for Fremtiden. I Tilfælde af, al det blev nødvendigt al gaa ind
paa Hertugens Restitution, skulde der optages en Bestemmelse om Stad
fæstelse af de gamle Arveoverenskomster og Unioner og et Forbud Ul
Hertugen mod direkte eller indirekte at handle mod dem, saafremt han
ikke vilde miste de ved denne Traktat vundne Fordele. Om muligt skulde
Meyercrone under Henvisning til, at Hertugen fik saa meget tilbage, se
al faa indsat en Bestemmelse om, at Hertugen skulde opgive alle For
dringer paa Oldenborg og Delmenhorst og paa Stadt- og Butjadinger
land 1.
Da Meyercrone i en ny Ordre 10. Juli endvidere bemyndigedes til
at underskrive Traktaten uden Forbehold, hvis man fra fransk Side ikke
vilde nøjes med en Underskrivelse sub spe rati, havde han nu for saa
vidt frie Hænder, men han havde dog faaet Paalæg om at gaa meget
forsigligt frem og se at opnaa det mest mulige*. I den følgende Tid
kæmpede Meyercrone da ogsaa en haard Kamp for at opnaa de bedst
mulige Betingelser uden dog al udsætte sig for en Afbrydelse af For
handlingerne. Den 7. Juli havde han haft en Audiens hos Ludvig XIV
seiv, hvori han meddelte, at Christian V lagde alle de Punkter, hvorom
man ikke kunde enes i Lund, i hans Haand, saa han kunde afgøre dem
enten ved en Voldgiftskendelse eller ved en Traktat. Ien Memorial til
Chr. V t. Meyercrone 77 1679 (Geh. Reg.)
10A, u/t 1679 (Geh. Reg.).
2 Chr. V t. Meyercrone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:17:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/7/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free