Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Nr. 16. 1679. 23. Aug./2. Sept.
blive fritagne for Told i Suerrig, saaledes som de tidligere havde været.
Med Hensyn til Hertugen af Gotlorp vilde Christian V, skønt denne Sag
egentlig var en rent indre Affære, gaa ind paa, at Striden med Hertugen
henvistes til venskabelig Forhandling mellem Danmark og Gotlorp under
fransk Mægling straks efler Fredslulningen. Den danske Konge ventede
nu, at Frankrig straks vilde standse Fjendllighederne og give Afkald paa
de i Oldenborg og Delmenhorsl udskrevne Kontribulioner. Saasnart Fre
den var sluttet, havde Meyercrone Fuldmagt til al forhandle om en nøjere
Alliance.
Disse Fordringer mødte dog ogsaa et bestemt Afslag fra fransk Side,
og Pomponne erklærede, at hvis Freden ikke var sluttet inden Udgangen
af August, vilde Ludvig XIV ikke være bundel Ul sit tidligere Forslag,
men lillige kræve Krigsskadeserstatning. Det hjalp ikke nogel, at Meyer
crone søgte at appellere Ul den franske Konges Generøsitet. Meyercrone
meddelte derefter Pomponne, at han nu vilde opsætte nogle Ariikler Ul
en Overenskomsl. Han opsalle først Udkast til de to vanskeligsle Ariik
ler angaaende den svenske Toldfrihed og Hertugen af Gottorp: For at
gøre en Ende paa alle Bedragerier i Sundet, skulde alle de svenske Un
dersaalter og Skibe, der passerede Sundet, for at nyde Toldfrihed frem
vise Certifikatser fra Byernes eller Provinsernes Øvrighed om, at Skib og
Ladning tilhørte svenske Undersaatter alene. Den danske Konges Under
saatier skulde ligeledes være fritagne for Told i Sverrig. Hvad Slridig
hederne med Hertugen af Gotlorp angik, vilde Christian V henstille disse
Ul den franske Konges Voldgift. Kommissærer for de to Konger skulde
straks træde sammen og tilendebringe Sagen, inden Sverrig ralifwerede
Traktaten. Disse Udkast forkasledes fuldstændigt af Pomponne som siri
dende mod Freden i København. Han kunde ogsaa straks sige, al Kon
gen af Frankrigs Voldgiflskendelse vilde komme til at gaa ud paa, at
Hertugen af Gottorp skulde restitueres i Overensslemmelse med Freden i
København. Han vidste desuden godt, at Meyercrone havde Fuldmagt Ul
at underskrive Freden, saaledes som Frankrig vilde have den, og lod
Meyercrone læse et Brev fra den franske Gesandt i Celle, Grev Rébenac,
hvori denne meddelte, at den danske Afsending sammesteds, Goske v.
Buchwaldt, under Henvisning til Ordre fra Christian V havde anmodet
ham om at skrive til Marskal Créqui om at trække de franske Tropper
ud af Oldenborg, da Meyercrone nu havde faaet Ordre til at underskrive
Freden, saaledes som Frankrig ønskede den. Meyercrone indrømmede,
al han ganske rigtig havde faaet Ordre Ul al slutte en Traktat og hen
slille alt Ul Kongen af Frankrigs Afgørelse, men det var under den be
stemte Forudsælning, at Kongen af Frankrig vilde dømme billigt og give
Danmark nogen Saiisfaklion. Nåar Christian V fik at vide, at han siet
intet fik, vilde Meyercrone ikke svare for, hvad han kunde beslutte sig
Ul; i alt Fald maatte Meyercrone saa afvente nærmere Ordre. Pomponne
truede med igen at ville lade de franske Tropper rykke ind i Oldenborg.
For at vinde Tid foreslog Meyercrone da først et Bytte mellem den
hertugelige Del af Slesvig og Oldenborg og Delmenhorst, men det afvistes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
