Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 1679. 26. Sept. Nr. 18.
denborg ogsaa snarest blev bilagt; Kongen maatte derfor antage sig Kur
fyrstens Sag som sin egen og kræve Adgang for ham til Forhandlin
gerne, hvis han sendte en Repræsentant Ul Lund. Vilde Modparlen ikke
gaa med hertil, maatte de nok gaa ind paa, at Forhandlingerne mellem
Danmark og Sverrig først førtes til Ende, men skulde bestemt forlange,
at der straks efter indlededes Forhandlinger med Brandenborg, og at
disse førtes til Afslatning senest inden 3 Maaneder. De skulde forlange
Fredsforslag fra svensk Side, men hvis de svenske Kommissærer derefter
forlangte fuldstændig Genoprettelse af Fredene i Roskilde og København,
skulde de gore gældende, at det var mod al Billighed og mod al Skik og
Brug ved tidligere Fredsforhandlinger mellem Danmark og Sverrig, da
hidtil den sejrende Part enten havde beholdt hvad han havde erobret
eller faaet Erstatning derfor, Krævede de svenske Kommissærer Forslag
fra dansk Side, skulde de udtale, at de bestemt ventede, at Sverrig vilde
vise mere Moderation end i Nimwegen og indrømme Kongen nogen Sa
tisfaktion for de Erobringer, som han gav tilbage. Forlangtes der nær
mere Specifikation, skulde de erklære, at da Kongen ved Krigen ikke
havde søgt Landvinding, men kun den nødvendige Sikkerhed for sine
Lande, vilde han give Størstedelen af sine Erobringer tilbage og kun
kræve hvad der var absolut nødvendigt for hans Sikkerhed, nemlig kun
Afstaaelsen af Helsingborg og Landskrone Slotte med tilhørende Len;
Befæstningen i Malme skulde Sverrig sløjfe og endvidere forpligte sig til
ikke mere at bygge Fæstninger ved den skaanske Kyst. Da den svenske
Toldfrihed i Øresund stadig gav Anledning til Bedragerier og Strid,
skulde de danske Kommissærer kræve den ophævet, men kunde det ikke
opnaas, skulde de forlange, at Kongen af Danmarks Undersaatter i Kon
gen af Sverrigs Lande med Hensyn til Told skulde behandles Uge med
svenske Undersaatter. Da Sverrig tidligere med forskellige Naboer havde
sluttet Traktater, som var til Skade for Danmark, skulde det ophæve
disse Traktater. De skulde her foreløbig holde sig til almindelige Udtryk,
men nåar man kom mere ind paa Realiteter, skulde de gore opmærksom
paa, at Sverrigs Traktater med Gottorp ikke alene var skadelige for Fre
saa hurtig havde sluttet Fred uden Hensyn til sine Allierede, og vilde ogsaa
have at vide, hvad Mæglingen skulde gaa ud paa, da den vilde være omsonst,
hvis man fuldstændig vilde genoprette den westfalske Fred. Foreløbig ind
skrænkede Christian V sig ti] 20. Maj at svare Gersdorff, at han først maatte
meddele Kongen af England Kurfyrstens Forslag, da han i sin Tid havde an
taget Englands Mægling, der stadig fortsattes i Nimwegen. Endvidere maatte
han høre sin nære Forbundsfelle Kurfyrsten af Brandenborg, og endelig kom
det an paa, om Sverrig vilde antage Mæglingen. Hvis alle de tre Fyrster gik
ind paa den, vilde han ogsaa erklære sig gunstigt. Gersdorff rejste derefter til
Karl XI for ogsaa at tilbyde ham Kurfyrstens Mægling. (Kurf. Johan Georgs
Kred. f. Gersdorff nU, Gersdorffs Memoire u/s, Protokol over Forhandl, med
ham (Sachsen All). Chr. V’s Svar t. Gersdorff 30/5 1679 (Geh. Reg.)).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
