Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Nr. 18. 1679. 26. Sept.
båge med Undtagelse af Helsingborg og Landskrone Slotte og Len. Malme
Slot og Byens Volde skulde raseres og Kongen af Sverrig maatte ikke
mere opføre nogen Fæstning paa den skaanske Kyst. Den svenske Told
frihed i Øresund skulde ophæues, og ligesaa alle Alliancer, som en af
Parterne maatte have sluttet til Præjudice for den anden 1. — Hvad Frank
rig angik, erklærede Feuquiéres i en Deklaralion 21. Juni, at de svenske
Fredsforslag var i fuldstændig Overensstemmelse med Ludvig XIVs Me
ning. For sig seiv forlangte Ludvig XIV iniet, men vilde, nåar Sverrig
havde faaet Restitulion, med Fornøjelse igen træde i Venskab med Dan
mark 2.
De danske Ambassadører anmodede skriftlig Feuquiéres om at gøre
sit ydersle for ai bevæge de svenske Ambassadører Ul at gaa ind paa de
danske Forslag, og Grev Anton havde en Samtale med Johan Gyllen
stierna, der dog var »hel slorlalende* og henviste til, at Sverrig var rede
til at angribe Danmark baade i Skaane og Norge og havde Traktat med
Biskoppen af Munsler, der havde 12,000 Md. rede til Angreb paa Dan
mark 3.
De svenske Ambassadørers Svar 28.Juni i paa det danske Fredsfor
slag var da ogsaa et blankt Afslag og en Gentagelse af deres egne For
dringer. Tillige krævede de paany, at Hertugen af Goltorp skulde have
Adgang til Forhandlingeme, da den gottorpske Sag var en væsentlig Del
af de tidligere sluttede Traktater. Da de svenske Ambassadører stillede
sig saa stejlt, mente de danske det unyttigt at komme frem med de Ind
remmelser, de var bemyndigede lii al gøre, i alt Fald vilde de først have
nærmere Ordrer fra Kongen, og i deres Svar 30. Juni fastholdt de derfor
deres oprindelige Forslag og søgte nærmere at begrunde dem. Hertugen
af Gottorps Sag vedkom ikke denne Forhandling. Dette Spørgsmaal var
ordnet ved Traktaten i Rensborg, der var sluttet efler Traktaterne i Ros
kilde og København og var ratificeret af Hertugen. Havde Hertugen
nogle Besværinger at fremføre mod Kongen, var denne villig til at lade
dem afgøre efter de gamle Unioner og Arveoverenskomsler’0.
Christian V var meget utilfreds med Forhandlingernes Gang i Lund,
og den 1. Juli modtog de danske Ambassadører en Ordre af 28. Juni 6,
hvori han udlalte sin Misfornøjelse med, at Svenskerne søgte at trække
Forhandlingeme ud. Deres Fordring om Hertugen af Gottorps Adgang
til Forhandlingeme, der var el indirekte Angreb paa Rensborgtraktaten,
tydede ogsaa paa, at de i Virkeligheden ønskede Krigen fortsat og Dan
1 Rel. fra Amb. 27/e 1679 (Sverrig C). 2 I Deklarationen stod opriu
dehg: »rendra avec plaisir son amitié au roy de D.«, men herimod proteste
rede de Danske og det rettedes da til: sentrera avec plaisir en amitié avec
le roy de D.«. * Rel. fra Amb. 3% 1679 (med Ambassadørernes Skr. t.
Feuquiéres 28/e 1679) (Sverrig B). * Orrg. (Sverrig A II). 5 Rel. fra
Amb. (med deres Svar til de Svenske) 8% 1679 (Sverrig B). 6 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
