Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 1679. 26. Sept. 309
staaelse mellem de nordiske Kroner og ai han muligvis snart vilde faa
Ordrer derom. Da han øjensynlig var bange for, at den danske Flaade,
der var løbet ud, skulde foretage sig Fjendtligheder, foreslog han en
Vaabenstilstand, da man jo nu ikke mere kunde tvivle om Freden. De
Danske erklærede, at Afgørelsen af delte Spørgsmaal maalte vente, indtil
Christian V kom tilbage til København 1 .
Den 15. Aug. kom Christian V tilbage til sin Hovedslad, og Dagen
efter fik Juel og Biermann Ordre til al komme over Ul København til
nærmere Forhandling 2. De rejste fra Lund den 11. Aug. efter at have
meddelt de svenske Ambassadører og Mæglerne deres Afrejse og at de
straks vilde vende tilbage. Da det kom til at trække lidt ud, skrev Am
bassadørerne 19. Aug. Ul Gersdorff og bad ham undskglde Forsinkelsen.
Hvad den foreslaaede Vaabenstilstand angik, havde Christian V, for at
vise sit oprigtige Ønske om at ende Krigen, allerede givet Admiral Niels
Juel Ordre til al vende hjem med Flaaden. Angaaende en Vaabenstil
stand til Lands vilde de forhandle, saasnart de kom tilbage til Lund’6.
Den 22. Aug. kunde endelig den nye Inslruks i for de danske Am
bassadører udfærdiges. Da Kongen af Danmark nu havde lagt hele
Fredsværket i den franske Konges Haand og der derefter ikke mere var
Grund til ai tvivle om, at Freden vilde komme i Stand, var han villig til
at gaa ind paa den svenske Konges Forslag om el nærmere fortroligt
Forhold mellem Rigerne som det bedste Middel til at opretholde Fred
mellem disse. Da Kongen helst vilde undgaa en særskilt Fredstraktat
med Sverrig, skulde de forestille de svenske Ambassadører, at det, for
ikke at stede Kongen af Frankrig, var bedst al lade det bero ved den
med Frankrig slutlede Traktat; en ny Forhandling kunde ogsaa let give
Anledning til forskellige Disputer. Man burde derfor straks gaa over
til Forhandlingen om den defensive Alliance, hvori ogsaa kunde oplages
de Punkter, der trængte til en nærmere Forklaring eller var hell ude
ladte i Traktaten med Frankrig. Dog maatte de, hvis det bestemt for
langtes fra svensk Side og hele Forhandlingen maaske kunde komme til
at strande derpaa, gaa ind paa et særskilt dansk-svensk Fredsinstrumenl,
dog med det udtrykkelige Forbehold, at Spørgsmaalet om Hertugen af
Gottorp forblev, som det var afhandlel med Frankrig, og at dette Spørgs
maal siet ikke berørtes i Traktaten med Sverrig, da del gode Forhold
mellem Danmark og Sverrig let vilde blive forstyrret, hvis Sverrig, hvem
dette Spørgsmaal siet ikke vedkom, fik Adkomst Ul at blande sig i Stri
dighederne mellem Danmark og Gottorp og paa en Maade tillage sig en
Voldgift i Kongens Affærer*. Vilde Sverrig absolut have
Hertugen af Gottorp omtalt, maatle der tilføjes en separat Arlikel om, at
skønt Hertugen af Gottorps Resiitution var optaget baade i Traktaten
1 Rel. fra Amb. 15/8 1679 (Sverrig B). 2 Chr. Vt. Juel og Biermann 16/s
1679 (Geh. Reg.). 3 Joh. Dirichsens »Kort Begreb«. 4 Geh. Reg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
