Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 1679. 26. Sept. Nr. 18,
Artikler, hvori de indsatle en ny Artikel (den endelige Art. 3), men ude
lod den af de Danske indsatle Artikel angaaende de ydomesliques’’ Affæ
rer og foretog en Del mindre Ændringer.
I en Samtale med Feuquiéres meddelte denne de danske Gesandter,
at han nu vilde overgive den svenske Konge en Memorial, hvori han
vilde udtale, al Kongen af Danmark af Hensyn tilÆgteskabet var gaaet
ind paa at slutte Freden, men derfor heller ikke vilde udføre den, hvis
Ægteskabet ikke blev til noget. Angaaende Elbtolden og Bispedømmet
Lybæk hovde han faaet Skrivelse fra Pomponne, der havde erklæret, at
de Danske først maatte henvende sig til Feuquiéres og al ali maatte hol
des strængi hemmeligi 1.
Christian V sendte efter Modtagelsen af Ambassadørernes Relation
disse ei Udkast til den 4. Art., hvorefter begge Parter skulde forpligte sig
til ikke at blande sig i hinandens Sager angaaende Højheder, Rettigheder
og Fordringer i eller udenfor det romerske Rige eller i hinandens »dome
stiques« Affærer. Med Hensyn til Art. 3 i det svenske Udkast var han
tilfreds, nåar der blev indsat, at ingen Krig i Tyskland maatte begyndes
uden fælles Samtykke. Artiklerne 5—9 angaaende Handelen, der kræ
vede nærmere Overvejelse, vilde han helst have henvist Ul senere For
handling".
Da Christian V forinden sin Afrejse fra København ønskede en
mundtlig Konference med Biermann, rejste Grev Anton af Aldenburg og
og Biermann 11. Sept. til København, medens Jens Juel forisatie For
handlingerne med Johan Gyllenslierna. Denne sidsie vilde stadig ikke
gaa ind paa i Art. 4 at nævne Hertugen af Gotlorp og Hamborg. Han
kunde i det hele vanskeligt ændre noget i denne Artikel, da han tidligere
havde læst den op for Karl XI og faaet den godkendt. Den Fordring, de
danske Ambassadører nu slillede, var ogsaa noget helt nyt. Delte bestred
Juel, da de danske Ambassadører Uge fra Begyndelsen af havde erklæret,
at Danmark ikke kunde finde sig i, at Sverrig blandede sig i Stridighe
derne med Hertugen af Gottorp og Hamborg. Gyllenslierna foreslog i
Sledet for >domestiques< Affærer at sætte: private Affærer, partikulære
Affærer, egne Affærer eller Affærer alene, og svor og bandede paa, al
Gud evig maatte straffe ham, hvis Sverrig nogensinde mere vilde befatte
sig med disse Sager. Juel bemærkede hertil, at han ikke ivivlede om
Gyllensliernas Ærlighed, men han kunde jo dø, og saa maatte man have
sort paa hvidt for, al Sverrig virkelig ikke vilde blande sig i disse Sager.
Hertugen af Gotlorp var ikke bleven omtalt i Traktaten med Frankrig,
og Christian V, der var megel ivrig for denne Sag, vilde hellere have
fortsai Krigen end gaa ind paa en Omtale af Hertugen i denne Traktat.
Det var ikke paa nogen Maade Kongens Hensigl at gore Hertugen Uret,
1 Rel. fra Amb. 7?, % 1679 (Sverrig B).
n/o 1679 (Geh. Reg’.).
2 Chr. V t. Amb. i Lund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
