Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 1679. 26. Sept. Nr. 18.
var ligeledes i Overensstemmelse med Art. 11 i det svenske Udkast, dog
tilføjedes, at de, der havde rigtige Fordringer hos nogen af de to Kon
ger, skulde have deres Betaling inden 2 Aar; Processer skulde afgøres
inden Aar og Dag, i Danmark ved Højesleret, i Sverrig ved Revisionen,
hvis Parterne vilde lade det komme did. Art. 19 fastslog, at alle Fanger
skulde løsgives uden Løsepenge, men være forpligtede til at betale for
deres Kost og hvad de havde laanl, dog skulde først likvideres, hvad den
ene Part efter opreltede Karteller maatte være den anden skyldig for
Ranson. Hvis nogle Fanger havde laget Tjeneste i Modpartens Armé
og vilde blive dér, skulde det staa dem frit for, nåar de erklærede sig
demm 3 Maaneder efter Ratifikationernes Udveksling. Art. 20 var ens
lydende med Art. 13 i det svenske Udkast.
Inden de danske Ambassadører begyndte nærmere Forhandlinger
med de svenske om de lo Fredsudkast, henvendte de sig til Feuquiéres
og bad ham om at bistaa dem i enkelte Punkter, da Meyercrone havde
indberettet hjem, at han efter Pomponnes Erklæring havde faaet Instruks
derom. Feuquiéres erklærede dog, at en saadan Instruks kendte han
ikke noget til; han havde kun Ordre til at befordre Udførelsen af den
med Frankrig sluttede Fred og vilde ikke have noget al gøre med For
handlingerne mellem Danmark og Sverrig om deres særlige Slridigheder.
Med Hensyn til Elbtolden og Bispedømmet Lybæk havde han faaet Ordre
til al erklære, at Kongen af Frankrig vilde støtte Kongen af Danmark
all hvad han kunde hos sine Venner, men nogen skriftlig Deklaration
herom, saaledes som de Danske forlangte, maatte han ikke give, da det
saa vilde hedde sig, at Frankrig vilde tiltage sig al Magi i Tyskland,
hvorfor man i Forvejen beskyldte det 1.
Ved de Forhandlinger’1, der derefter begyndte mellem de danske og
svenske Ambassadører, lagdes det danske Udkast Ul Grund. Den første
Dag, den 20. Sept., viste der sig en hel Del Uoverenssiemmelser. De
Svenske erklærede, ai de ikke kunde gaa ind paa de nye Artikler,som de
Danske havde sat ind, og del truede med, at Forhandlingerne baade om
Fredstraktaten og den defensive Alliance og de hemmelige Artikler skulde
hell afbrydes. De svenske Ambassadører rejste derfor Dagen efter Ul
Karl XI for al indhenle nærmere Instruks. Efter deres Tilbagekomsl
fortsaties Forhandlingerne den 22. Sept. Angaaende de to førsle Artikler
var der ingen Uenighed. Til Art. 3 føjede de Danske en Passus om, at
der herefter skulde være fri Handel og Vandel mellem de to Kongers
Lande, fornemmelig fra Skaane Ul København. De Svenske gik ind paa
den almindelige Passus, men vilde ikke have den tilføjede nærmere Spe
cifikalion med, da der, nåar Handelen skulde være fri, ikke burde tilføjes
nogen Begrænsning. Den i det danske Udkast indsatte Art. 4 angaaende
1 Rel. fra Amb. 19/9 1679 (Sverrig B). 2 For de folgende Forhandlinger
er Johan Dirichsens »Kort Begreb« Kilden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
