Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 1679. 1. Nov. Nr. 20.
havde forpligtet sig dertil, og i flere Henseender havde krænkel den Re
spekt, den skyldte Kongen, og foretagel forskellige Machinationer mod
denne, vilde Kongen nn have denne Strid ad af Verden og forlangte der
for en kategorisk Resolulion paa følgende 3 Punkter: 1. Om Byen vilde
aflægge Arvehylding til Kongen som regerende Hertug af Holsten; 2. vilde
give Satisfaktion for dens Insolenlier mod Kongen og 3. give Sikkerhed
for god Opførsel i Fremliden. Gik Byen ind paa Kongens Fordringer,
kunde den regne paa hans efterlrykkelige Protektion og Hjælp, men i
modsat Fald vilde Kongen være undskyldt i den Ulykke, der saa vilde
ramme Byen. Baade den og Havnen vilde saa blive fuldsiændig øde
lagte 1 . De Deputerede lovede at forelægge denne Proposition for Raadet
og Borgerskabet og snart bringe Svar.
Udsigten til, at Hamborg skulde gaa ind paa Kongens Fordringer,
var dog megei ringe. Borgerskabet nedsatte et Udvalg paa 60 Medlem
mer til at forhandle med Raadet. Baade Raadet og de 60 var enige om,
at Arvehylding kunde man ikke gaa ind paa. Derimod vilde de antage
de brunsvig-lyneborgske Hertugers Mægling 2. For alle Tilfældes Skyld
ruslede Byen sig af al Magt, og Hertug Georg Vilhelm, der havde begivet
sig til Harburg for at være i Nærheden, sendte brunsvig-lyneborgske
Tropper til Byen for at hjælpe med til at forsvare den.
Christian V iøvede da ogsaa med al gaa over til ligefremme Fjendt
ligheder mod Hamborg. Dels var den danske Hær olene ikke stærk nok
til et Angreb paa den store og vel befæslede By, dels afventede han An
komsten af en dansk Eskadre til Elben"". Men ogsaa de politiske Forhold
viste sig at være ikke helt saa gunstige, som han havde ventet. Den 24-.
Sepi. havde Ditlev Ahlefeldt og Herman Meyer Audiens hos Kurfyrsten
af Brandenborg, gav ham nærmere Meddelelse om Kongens Planer mod
Hamborg og anmodede ham om at hjælpe Kongen med mindst 4000 Md.
til Fods, 2000 Ryttere og tilsvarende Artilleri. Kurfyrsten svarede 26.
Sepi., at han fuldl ud anerkendte Bereltigelsen af Kongens Prætensioner
til Byen og ønskede, al han paa en eller anden Maade maatte faa Satis
faktion. Kurfyrsten ønskede ogsaa seiv at hcevne sig paa Byen for for
skellige Fornærmelser, men man maatte gaa forsigtigt frem og ikke fore
tage sig noget, som man ikke kunde føre igennem. Ali kom væsentlig
an paa Frankrigs Holdning. Vilde Kongen af Frankrig tåge sig af Byen,
kunde man intet udrette, særlig da man maatte regne med, at Brunsvig-
Lyneborg og de fleste Slænder i Riget saa vilde støtte Frankrig. De Ud
ialelser, Meyercrone havde faaet i Paris, var altfor almindelig holdte.
Man maatte have en utvetydig Erklæring fra Frankrig om, at det ikke
vilde støtte Hamborg, ellers kunde Kurfyrsten ikke raade. Kongen til at
gaa videre. Ahlefeldt og Meyer søgte derefier at faa Kurfyrsten til at
1 Propositioner forelagte de hamb. Deput. 26/9 1679 (Geh. Reg.). Ogsaa
trykte. 2 Gallois, anf. St. II. 415. 8 Urk. u. Actenst. XIX. 541 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
