Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 1679. 21. Dec. Nr. 21.
skabet fuldbyrdet, men kunde ikke se, hvorledes man skulde kanne blive
færdig i en saadan Fart, og henstillede derfor til Christian V seiv at afgøre,
om der skulde svares definitivt eller dilatorisk. Christian V var dog ikke
rigtig tilfreds med dette Svar. Han fremhævede, at hvad han hidtil havde
gjort i denne Sag, havde han gjort for at gavne sin Søster, og han havde
af Hensyn til Ægteskabet givet efter i ftere Punkter. Han vilde absolut
ikke gøre noget, som kunde være til Præjudice for Søsteren eller Ul De
spekt for det kongelige Hus, og vilde nu sondere de svenske Ministre, om
Kongen af Sverrig vilde udsælte Formælingen en Tid eller forlange den
hurtig faldbyrdet. For del sidste Tilfældes Skyld udbad han sig Mode
rens endelige Mening. Sofie Amalie nøjedes dog med igen at henstille
alt til Christian V’s egen Afgørelse. Hun haabede, at han ordnede alt
saaledes, at Ulrikke Eleonore kunde være sikrel for alle Tilfælde, og hun
mente, at det heldigsle vilde være al affatte Ægteskabstraktaten og de
dertil hørende Dokumenter i Overensstemmelse med Akterne fra Prin
sesse Anna Sofies Giftermaal med Kurprinsen af Sachsen, da de var de
fordelagtigsie. Nåar kan de nødvendige Penge og Ting kunde skaffes,
saa hun ingen Grund til at udsætte Ægteskabet 1.
Efter de danske Ambassadørers Tilbagekomst til Lund lb. Sept. med
delte Feuquiéres dem, at han havde sendt Karl XI en Memorial angaaende
Ægteskabet, men denne havde derpaa kan svaret, al det var en personlig
Affære, hvorom han først vilde erklære sig, nåar Freden var sluttet og
han kom til mundtlig at tale med de danske Ambassadører. Man stillede
sig i det hele nu fra svensk Side noget reserveret med Hensyn til Ægte
skabet. Da de danske Ambassadører i deres Udkast til Fredstraktaten
havde indført en Arlikel hvori det udtalles, at da begge Konger stadig
var stemte for Ægteskabet, var Kongen af Danmark gaaet med til al
give alle sine mange Erobringer fra Sverrig lilbage paa den Belingelse,
ai Ægteskabet fandt Sted saa snart som muligt, hvorom der skulde op
reltes en særskilt Akt, der skulde have samme Kraft, som om den var
optaget i Traktaten, nøjedes de svenske Ambassadører ien Konference
22. Sept. foreløbig med at udtale, at herom vilde de forhandle, nåar man
var enig om Resten. I en Konference den næste Dag vilde Johan Gyl
lenstierna heller ikke udtale sig om den foreslaaede Artikel om Ægteska
bet, og de danske Ambassadører erklærede da, at medmindre Ægteskabs
sagen samtidig blev bragl i Orden, blev der ikke Tale om den defensive
Alliance og de hemmelige Artikler. Da Gyllenslierna dertil svarede, al
denne Sag ikke kunde ordnes her, truede de danske Ambassadører med
at afbryde Forhandlingerne og rejse. Den 25. Sept. lykkedes det ai komme
til Enighed ogsaa om Ægteskabet. Da de svenske Ambassadører stadig
havde Belænkeligheder ved at oplage noget herom i selve Fredstraktaten,
1 Chr. Vt. Dr. Sofie Amalie 6h 1679 (Geh. Reg.). Dr. Sofie Amalie t. Chr.
V s/ø, u/fl 1679 (Kongehusets Ark.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
